e d
sit Ægteskab
m e d
Octavi Hollmans Datter Elisa-
bet Magdalene knyttede Peter Baadh sig fastere til
den gamle Gaard paa Amagertorv og til de Mennesker,
som beboede den, og som han i saa mange Aar havde
staaet nær. Uformuende har han ikke været; dels havde
han Hustruens mødrene Arv, der i det mindste var en
3— 400 Rd l.; dels har han fra sin jævnt velhavende
Slægt i Skaane utvivlsomt bragt Penge med, og noget
har han vel ogsaa kunnet lægge til Side af sin Løn,
hvor ringe den end var; thi Datiden var meget ø k o
nom isk i Pengesager og regnede det rent ud for en
Svends Pligt at spare sig nogle Penge sammen. I det
hele taget hørte Isenkramhandelen paa Grund af La- ,
gerets Kostbarhed til de Erhverv, som kun velstaaende
Fo lk kunde give sig i Lag med. Ved Ansættelsen til
Krigsstyr 1720 blev Peter Baadh ansat til at betale 10
Rdl., Svigerfaderen til 80 Bdl. halvaarlig1.
Svigerfaderen Octavi Hollman havde, som nævnt,
købt Gaarden paa Amagertorv efter sin Svigerindes
Død og var straks flyttet derind. Nu indrettede hans
Svigersøn den gamle Bod overfor Hellig Gejsts Kirke
port til sine Varer. Det er omtalt et Sted,2 at hans
Bod var i Husets Kælder, men alt tyder dog paa, at
det var i Butikken i Stueetagen, at han havde sine
Varer. Hvor han nu indrettede sig, blev han sit Liv
igennem. Forretningen synes dog ikke at have været
stor; i hvert Fald overskygges den ganske af Sviger-
PETER BAADHS ISENBOD
1 Rigsarkivet. Nicolay Wroes Krigsstyrsregnskaber.
2 Lundberg p. 150.
43