og Bygningsartikler; men der maatte mere til, og vi
tør da tro, at Peter Baadh — hvad meget tyder paa —
har forstaaet at udnytte sit Kendskab til Handelsfor
ho ldene inden for sit Fag i Udlandet saaledes, at han
har haft en Stilling som en Slags Kommiss ionær for
visse store Huse i Hamborg og Solingen.
En lille Affære belyser en anden Side af hans Foretag
somhed . Lauget klager i 1743 over, at en Kartefabri
kant i København har nægtet at sælge mere end nogle
faa Karter til Peter Baadh og andre Isenkræmmere
med den Motivering, at disse holdt Folk, som rejste
om fra Marked til Marked med Karter og derved betog
ham, der ogsaa rejste om med sine Varer, hans Næring.
Endelig synes han at have drevet Export til Skaane
af de Varer, som han fik hjem fra Udlandet.
I det hele taget viser de faa tiloversblevne Spor af
Peter Baadhs Virksomhed , at han var en energisk og
flittig Mand med stor Indsigt i sit Fag.
PETER BAADHS FAMILIEFORHOLD
Ved sit Ægteskab var Peter Baadh kommen ind i en
Kreds af betydelige og ansete Købmænd , som hoved
sagelig tilhørte St. Petri tyske Menighed, og som spillede
en ikke uvæsentlig Bolle indenfor det københavnske
Borgerskab. Selve Svigerfaderen, Octavi Hollman, var
længe en af de styrende indenfor St. Petri Menighed,
og 1716 blev han desuden udnævnt til at være en af
de 32 Mænd , der dannede en Del af Hovedstadens
Bystyre. Beslægtet med ham var Familierne Cretsch-
mer, Bøfke, Mohr og de Båhr, der talte flere af Tidens
kendte Handelsmænd.
Det er oven for omtalt, at Octavi Hollman 1712 tog
Borgerskab som Brygger; denne Virksomhed , der
maaske stod i Forb inde lse med et nyt Ægteskab, o p
gav han imidlertid igen; han benævnes senere snart
fhv. Guldtrækker, snart handlende med Guld- og Sølv
varer, og i 1718 anmoder Silke-, Ulden- og Lærreds
kræm merlauget blandt andre deres »højærede, ve l
fornemme Ven og Medborger Octavi Hollman« om at
45