55 / 233
Aar efter Aar levede Peter Baadh saaledes sit Liv i Ejen
domm en paa Amagertorv , omg ivet af Familie og Slægt
ninge, der satte ham højt. I det offentlige Liv naaede
han ikke frem, saaledes som Svigerfaderen. Ganske
vist blev han 1727 taget til Rodemester, men det synes
at have været meget m od hans Vilje, i hvert Fald be
tingede han sig, at det kun skulde vare to Aar. Han
ansøgte da om at opnaa lignende Goder, som de øvrige
Rodemestre, nemlig Fritagelse for Løgte- og Sprøjte
skat, hvad der kun delvis bevilligedes; 1729 dimitteres
han efter Løfte fra sit Hve rv .1
PETER BAADH OG LAUGET
Søger man at bestemme et Nutidsmenneskes Be
tydning for sine Omgivelser, vil man undersøge hans
Fo rho ld i hans daglige V irksomhed , hans Plads i Fa
milielivet og endelig, hvad han har udrettet over for
Samfundet, hans Stilling i det offentlige Liv. Datidens
Mennesker var noget anderledes stillede; de tilhørte
næsten alle en faglig Organisation, og Lauget paakaldte
stadigt deres Hjælp og Støtte; thi det var det rette regu
lerende Organ mellem Fagfællerne og Samfundet. Skal
man derfor udfinde, hvilken Plads Peter Baadh indtog
inden for sin Samtid, vejer hans Stilling inden for Lau
get stærkt til.
Iblandt Compagn ibrødrene var han ikke en frem
med og rod løs Udlænding ; hans lange Tjenestetid i
København , hans Tilknytning til kendte Slægter og
den gamle Forretning, som han var Indehaver af,
styrkede hans Position. Han betragtedes ganske som
Sal. Johan Ahlsteens Enkes Efterfølger; saaledes skri
ver Protoko lføreren , da Kongen endelig 1730 havde
besluttet sig til at tilbagebetale de 1710 gjorte F o r
strækninger, at Enkens Part blev udbetalt til hendes
Datter (!), gift med Sr Baad .2 Denne lille genealogiske
Fejltagelse har sin Betydning paa en Tid, hvo r netop
1 Magistratens Resolutionsprotokoller 3. Dec. 1727 og 12. Januar 1729.
2 Laugsprotokol II, pag. 193.