60 / 233
til Kompagniet om at angive deVarer , som skulde for
toldes, korrekt og nøje iagttage Differencen mellem
udenlandsk og dansk Maal og Vægt, et Tilho ld , som
næppe var ment som nogen Kompliment, og som Lauget
var meget fortørnet over.
Det er ogsaa Peter Baadh, som bevæger Lauget til
at anmode om Tilladelse til Indførsel af Jerngryder,
da norske Gryder hverken kunde forskaffes i det Ca-
liber eller den Bonitet, som behøvedes. Det var en dri
stig Handling, thi den største af de priviligerede norske
Fabrikanter var Grev Danneskiold-Laurvigen, der paa
saa mange Maader søgte at udnytte de norske Jern
værker; i denne Sag fik Lauget dog delvis sin Begæ
ring opfyldt. — Ligeledes var det Peter Baadh, der førte
Kampen fra Laugets Side mod en Fabrikant Stochter.
da denne vilde have Indførslen af en Mængde Værk
tøj forbudt, fordi han var begyndt at fabrikere saa-
danne Sager; ogsaa her synes Grev Laurvigen som
Jernleverandøren at havestaaet bagv ed Stochter. Ende
lig var Baadh med i en tredie Sag mod Greven; denne
vilde anlægge et Staalværk, hvorfor han anmodede
om Ind førsels forbud mod Staal, hvad Isenkræmmerne
naturligvis nød ig vilde gaa med til. Kancelliet søgte
da Op lysn ing om , hvilken Pris Staal stod i her i Lan
det, og udstedte dernæst Forbuddet, da Grevens Staal
var befundet godt og en fast Pris derfor var fastsat.
De handlendes Forbitrelse var stor, og saa ringe var
Menigmands sociale Følelse for den indenlandske In
dustris Beskyttelse, at man stærkt beklager sig over.
at Priserne er sat højere end de indførte Varer, nem
lig 3 Mark højere pr. Centner. Hoverende beretter
Lauget ogsaa til Kancelliet, at om Staalet end er godi
til Værktøj, anvender man dog Staal til andre Ting.
o g dér havde det norske Staal ikke staaet sin Prøve,
saaledes havde selve Statens Møntmester gennem en
Laugsbroder begæret andet Staal fra Udlandet til sin
V irksomhed . — Men naturligvis maatte Lauget her bøje
sig.
Ogsaa i det indre Laugsliv tog Peter Baadh Del.
Han maa have været en Mand af repræsentative Egen
55