Previous Page  62 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 233 Next Page
Page Background

at sælge under 20 Rdl. af hver Slags for at undgaa

Salg til Private, og endelig indbragtes et besynderligt

Forslag, som endnu har aktuel Interesse, og som viser,

at hvor stærkt Verden end gaar fremefter, er der dog

intet nyt under Solen. Paragraf 7 i det af Lauget kon ­

ciperede Fors lag til en kongelig Fo ro rdn ing lyder:

»Og som vi ugierne har maat fornemme , hvo ileedes

Kræmmerne den ene mere end den anden ved den

saakaldede

Tilgifft

endog paa ringe og smaae Parthier,

skal søge at drage Næringen til sig, og at deraf icke

kand ilyde eller følge andet end den mindst formuendes

Forderv , samt at Tieniste Tvende derved forlockes og

forleedes til Utroeskab — saa ville vi have saadan

u -orden og Tilgifft affskaffet.«

Saa ivrig var Lauget for at faa disse nye Privilegier

igennem, at man vedtog at lade OLdermanden m ed ­

dele rette Vedkommende , at Lauget vilde ofre 1000

Rdl. paa Sagen. Desværre blev der svaret, at nye Pri­

vilegier kunde Laugsbrødrene godt faa, men noget

sluttet Laug kunde absolut ikke tillades; O lderman­

den spurgte da Medlemmerne, om man i saa Tilfælde

alligevel skulde ofre de 1000 Rdl., og da dette be­

stemtes, stadfæstede Kong Christian VI nogle nye Pri­

vilegier, hvor dog hverken det sluttede Laug eller Til­

giften omtaltes, men hvorefter Svendene først efter 7 Aars

Tjeneste fik Ret til at fordre sig indtagne i Lauget.

Og endnu en Ting opnaaede Lauget; en Paragraf

var medtaget i Henhold til en i sidste Øjeblik ind­

givet Ansøgning , nemlig at Oldermanden kunde paa­

lægge det Medlem af Lauget, som ikke mødte efter

Tilsigelse, en Røde.

Det var ikke egentlig, fordi der var almindelig Trang

til en saadan Paragraf, men man haabede derigennem

at ramme en Laugsbroder, d e r v e d sine Forhold havde

vakt alminde lig og dyb Forargelse, og denne Mand

var Urtekræmmeren Reinier Decker; hans Forseelse

erfarer man af følgende Protokoltilførsel: »Den 7 Sept.

1741 mød te Sr Reinier Decher, som af Oldermanden

b lev tiispurt, hvad der anledigede ham til at

notificere

eendeel sine Vahre i Navn og Priis saaledes som i

57