at sælge under 20 Rdl. af hver Slags for at undgaa
Salg til Private, og endelig indbragtes et besynderligt
Forslag, som endnu har aktuel Interesse, og som viser,
at hvor stærkt Verden end gaar fremefter, er der dog
intet nyt under Solen. Paragraf 7 i det af Lauget kon
ciperede Fors lag til en kongelig Fo ro rdn ing lyder:
»Og som vi ugierne har maat fornemme , hvo ileedes
Kræmmerne den ene mere end den anden ved den
saakaldede
Tilgifft
endog paa ringe og smaae Parthier,
skal søge at drage Næringen til sig, og at deraf icke
kand ilyde eller følge andet end den mindst formuendes
Forderv , samt at Tieniste Tvende derved forlockes og
forleedes til Utroeskab — saa ville vi have saadan
u -orden og Tilgifft affskaffet.«
Saa ivrig var Lauget for at faa disse nye Privilegier
igennem, at man vedtog at lade OLdermanden m ed
dele rette Vedkommende , at Lauget vilde ofre 1000
Rdl. paa Sagen. Desværre blev der svaret, at nye Pri
vilegier kunde Laugsbrødrene godt faa, men noget
sluttet Laug kunde absolut ikke tillades; O lderman
den spurgte da Medlemmerne, om man i saa Tilfælde
alligevel skulde ofre de 1000 Rdl., og da dette be
stemtes, stadfæstede Kong Christian VI nogle nye Pri
vilegier, hvor dog hverken det sluttede Laug eller Til
giften omtaltes, men hvorefter Svendene først efter 7 Aars
Tjeneste fik Ret til at fordre sig indtagne i Lauget.
Og endnu en Ting opnaaede Lauget; en Paragraf
var medtaget i Henhold til en i sidste Øjeblik ind
givet Ansøgning , nemlig at Oldermanden kunde paa
lægge det Medlem af Lauget, som ikke mødte efter
Tilsigelse, en Røde.
Det var ikke egentlig, fordi der var almindelig Trang
til en saadan Paragraf, men man haabede derigennem
at ramme en Laugsbroder, d e r v e d sine Forhold havde
vakt alminde lig og dyb Forargelse, og denne Mand
var Urtekræmmeren Reinier Decker; hans Forseelse
erfarer man af følgende Protokoltilførsel: »Den 7 Sept.
1741 mød te Sr Reinier Decher, som af Oldermanden
b lev tiispurt, hvad der anledigede ham til at
notificere
eendeel sine Vahre i Navn og Priis saaledes som i
57