61 / 233
skaber; thi før Oldermandsvalget i 1730 besluttede
Oldermand og Bisiddere at indstille ham blandt de
fem Kandidater til Posten. At han da har været ilde
lidt inden for sine Laugsbrødre, kunde den Omstæn
dighed tyde paa, at han slet ingen Stemmer fik ved
Valget den 23. Nov. 1730 ,1 men man kan ikke slutte
det med fuld Sikkerhed ; thi Værdigheden var den
gang en Byrde, som man i Beglen kraftigt frabad sig.
Ved det næste Valg 7. Dec. 1733 var han ogsaa blandt
de indstillede, men opnaaede denne Gang kun een
Stemme.
Trods dette var hans Position i Kompagniet fast;
han var blandt dem, man tyede til i vanskelige Sager;
specielt synes han altid at have været den, der skulde
give Skøn, naar det drejede sig om udenlandske Fo r
ho ld eller om Materialernes og Varernes Kvalitet. Da
Bentekammeret paa Grund af den nye Kurs efter
Christian Vis Tronbestigelse 1. Okt. 1731 ønskede en
Redegørelse for, hvilke T ing Laugsbrødrene handlede
med, og hvad deres Pris var paa Produktionsstedet,
blev han en af de Isenkræmmere, som udarbejdede
Svaret derpaa. 1739 blev han en af Laugets Bisiddere
og 1745 dets første Bisidder, og denne i Lauget ind
flydelsesrige Stilling beklædte han til 1749, da han
tilligemed Størstedelen af det øvrige Præsidium, »Ses
sionen« , efter Forlangende dimitteredes.
I sin Stilling var han ivrig for at skaffe Lauget nye
Privilegier, og man ansøgte da 27. April 1744 om visse
Ænd r ing e r ,2hovedsagelig gaaende ud paa, at der aldrig
maatte være mere end 48 Urtekræmmere og 12 Isen
kræmmere i København , og at disse af Magistraten
skulde fordeles i de forskellige Kvarterer, saa alle
havde nær til en handlende. Kræmmernes Børn skulde
dog have Forret til ledige Pladser og til at b ebo de
gamle Huse. Desuden ønskede man, al der blev truffet
Foranstaltninger til at holde Svendene til Forretn in
gerne og hindre deres private Handel, før de kom
i Lauget; dernæst skulde det forbydes alle Grosserere
1 Laugsprotokol II, pag. 205, 207.
2
Laugsprotokol III, pag. 282.
56