56 / 233
Ægteskabet med Mesters Datter laugsmæssigt var om
givet af en vis anseelig Nimbus.
Protokollerne viser, at han var en flittig Gæst ved
Compagniets Møder. Hans snørklede Underskrift træf-
les stadig efter de indførte Regnskaber og Beslutninger,
og Lauget vidste vel at tage hans Energi og Evner i
Brug. I Laugenes ydre Liv var der to Punkter, som
stadig stod i første Række, Kampen for at hævde Pri
vilegierne og Oppositionen mod Regeringens T o ld
politik.
Det første Punkt viste sig dels i Kampe og Processer
m od de andre Laug, naar de mentes at trænge ind paa
fremmed Gebet, som naar Isenkræmmere og Gørtlere
eller Isenkræmmere og Knivsmedde procederede om
Retten til at sælge Malmsager og Knive, naar Blik
magerne vilde forbyde dem at handle med Blikgen
stande, eller Kandestøberne formente dem Salget af
forarbejdet Tin, eller naar Isenkræmmerne overfor
Lærredskræmmerne søgte at hævde, at de ogsaa havde
Ret til at sælge Bændler og Traad. Men hovedsagelig
gik Kampen ud paa at hindre private i at sælge de
Ting, som alene Laugsbrødrene havde Ret til at handle
med. Stillingen vanskeliggjordes ved Regeringens Ho ld
n ings løshed ; thi ofte befalede den Lauget at optage
»ulærde og uberettigede Personer«, ofte gav den Han
delsret til Folk, som skulde forsørges, saasom afdan
kede Soldater, endnu oftere til Personer, Udlændinge
eller Jøder, der havde vidst at skaffe sig Fortalere, og
som sikkert har haft et Skin af Ret til at opnaa, hvad
de søgte, fordi de har forstaaet at fremskaffe de Sager,
som de konservative og søvnigere handlende Laugs-
b rødre næppe nogensinde havde tænkt at indføre. Det
var specielt moderne Sager fra Frankrig, som de frem
mede fremskaffede, og ofte opnaaede de saa ved deres
taknemmelige Kunders Mellemkomst Privilegium til
uhindret at fortsætte deres Handel, »Galanteriprivile
giet«, der desværre for Laugsbrødrene sjælden skarpt
specificerede, hvad Indehaverne maatte handle med.
Men var Compagniet saaledes ude af Stand til at faa Ram
51
4*