54 / 233
en Juveler Mundtberg ; i Hovedbygn ingen logerede en
velstaaende Købmand Anders Fry, og desuden havde
Hofminiaturma leren Polil i en Aarrække Bolig der;
endv idere nævnes som logerende Skildreren Møller og
senere Dr. jur. Wartberg. — I Gaardens store Bygninger
havde om b o en d e Fo lk Staldrum.
Den store Brand, som 1728 hærgede København,
truede alvorligt Gaarden paa Amagertorv ; thi baade
Hellig Gejsts Kirke ligeoverfor og Løveapoteket paa
Hjørnet af Hyskenstræde blev antændte. Klædekræm-
mersken Madam Petersen, der ejede Gaarden, hvor nu
hendes Sønners Jomfrukloster ligger, fik dog ved sit
initiativ sit eget og de følgende Huse reddede .1 Efter
Branden blev de husvilde indkvarterede, hvor der var
Plads, og den store Gaard fik da ogsaa sin Del. Mand
tallet 1729 opregner, hvem der da havde til Huse dér,
o g det var: Octavi Hollmans Enke med sin Pige og en
Mademoiselle, som er hendes Mand paarørende (altsaa
Christine Elisabet Bohde), en ung Persohn fra West-
phalen, hendes Svigersøn Peter Baadh, Iszenkræmmer,
med Hustru og Pige, to Studenter Mathias Plade og
Monsr. W is s ing ; dertil kom saade brandlidte: Hr. Com-
merceraad Jørgen Sohi med Hustru, to Karle og en
Pige, Bogtrykker Joh. Jørgen Høphner med Hustru,
seks Børne, otte Svende og en P ige .2 Ialt boede der saa-
ledes 44 Personer; Boen i Huset har næppe været upaa-
klagelig.
I Tidens Løb trak dog alt sig igen tilrette; Maleren
flyttede tilsidst, nemlig Mikkelsdag 1731.
I Peter Baadhs private Familieforhold skete der i
disse Aar en betydelig Begivenhed. I 1728 fik hans
Hustru et Barn, en Søn ; han blev opkaldt efter sin nys
afdøde Morfader og døbtes Octavius Hollman Baadh.
I 1731 fødtes atter en Søn ; han fik Navn efter Far
faderen og kom til at hedde Olaus Baadh. Da den
ældste Søn voksede til, kom han i Aaret 1743 i Lære
i Faderens Forretning ; 1747 opføres han i Laugsproto-
kollen som Svend sammesteds.
1 R. Nyerup : Københavns Beskrivelse. 1800. Pag. 158.
3 Grove: Kiøbenhavns Huse og Indvaanere 1728. Kbhvn. 1906, S. 167.
49