Previous Page  37 / 134 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 134 Next Page
Page Background

32

INDENBYS KIRKEGAARDE

De Uordener, som fandt Sted paa Vo r F rue Kirkegaard, var af en

anden Art, end de, der foregik paa Nikolaj. Medens sidstnævnte blev

brugt som Færdselsvej og Arbejdsplads, var Frue Kirkegaard Byens

almindelige Legeplads. Her samledes Ungdommen baade paa søgne

og hellige Dage, forlystede sig uden Sky med Legen og Stimen og

anden Uskikkelighed og forstyrrede Tjenesten i Kirken. Kristian IV

søgte i 1642 at sætte en Stopper herfor ved at paabyde strenge Straffe:

Børn skulde revses med Bis og de voksne straffes med Halsjern, hvis

de blev antrufne i nogen »utilbørlig Modvillighed« paa Kirkegaar-

den.1) Men det har rimeligvis ikke hjulpet meget; thi Kirken havde

jo Latinskolen til Nabo, og Disciplene her betragtede Kirkegaarden

som deres selvskrevne Tumleplads. I 1718 beklager Byens Skoma­

germestre sig over, at Latinskoledrengene slaar med Snebolde efter

deres Hustruer paa Vor Frue Kirkegaard.2) Det har sikkert været en

nødtvungen Indrømmelse til Skoleungdommen, naar en Del af Kirke-

gaarden i 1798 blev udlagt til Legeplads for Disciplene. De Gravstene,

som fandtes paa denne Plads, skulde efterhaanden fjernes.3)

Ogsaa i en helt anden Hensigt var Frue Kirkegaard et søgt Sted, —

her kunde nemlig øves Trolddom. En Torsdag Nat i 1685 blev her

anholdt 4 Kvinder, som med deres Børn gik avet omkring Kirken og

gjorde Kors over Børnene, hver Gang de passerede Kirkedøren, for

derved at helbrede Børnene for Skæver. De skulde gaa avet om Kir­

ken, fordi de da »gik imod Skæverne«. Værre Hensigter havde to

andre Kvinder, som af Vægterne blev antrufne paa Kirkegaarden en

Oktobernat 1690 med en sort Kat i en Sæk. De bekendte, at det var

deres Hensigt »at gaa 3 Gange avet om Vor Frue Kirke og den tredie

Gang at banke paa Kirkedøren og saa skrive en Kreds om dem med

et Kors udi og saa sælge Fanden denne sorte Kat i Stedet for en Hare

og derfor vilde have af ham igen en Vekseldaler, som de kunde veksle

dem saa tidt til, som de vilde, og faa den straks igen uden at give

Penge derfor«. I Stedet for denne fordelagtige Handel kom de nu til

at staa 3 Dage i Gabestokken.4)

Det lærde Kvarter, som laa omkring Frue Kirkegaard, trængte sig

efterhaanden længere og længere ind paa denne. Frue Skole laa paa

Kirkegaardens Grund, ligeledes flere Kannikeresidenser, Professor-

boliger og andre Bygninger, der hørte under Universitetet; og Sogne­

herren og Klokkeren havde Bolig paa Kirkegaarden. Mod Syd havde

denne dog en Nabo af helt anden Art, nemlig Vinhuset Dyrkøb, hvis

Bygninger strakte sig et Stykke ind paa Kirkegaarden. Denne Del af

Ejendommen blev købt af Kirken i 1699, Bygningerne nedrevne og

Grunden lagt til Kirkegaarden, som saaledes ved samme Lejlighed

fik en lille Udvidelse.