BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

II. INDENBYS KIRKEGAARDE

1. DE GAMLE BEGRAVELSESPLADSER

Københavns middelalderlige Sognekirker er kun en enkelt for-

svunden, Set. K lem en s , der blev nedlagt ved Reformationen

og nedbrudt i Aarene derefter. Kirken stod i den søndre Side af den

nuværende Frederiksberggade, skraat ud paa Gaden, og Kirkegaar-

den omgav den paa alle fire Sider. Ved Jordarbejder her er man stødt

paa mange middelalderlige Grave; et Par af dem var omsatte med en

Ramme af Mursten, men som det var at vente, har man ikke fundet

Spor af Ligkister. Alle Ligene laa med Hovedet mod Vest.1) - Præsi

dent Peder Resen, der har opbevaret saa mange Ridrag til Køben

havns Historie, fortæller, at der i en gammel Rog i Helliggejstes Kir

kes Arkiv fandtes en Optegnelse om, at »Asger Uddebrodsøn og hans

Hustru Abil gave Set. Klement den Jord, som nu er Set. Klements

Kirkegaard, og lode bygge den vestre Del af Kirken«. Og han med

deler en latinsk Indskrift, som Thomas Rartholin til Minde herom

lod sætte paa et af de Huse, der senere byggedes paa Kirkens og Kirke-

gaardens Grund.2) .

Til denne længst forsvundne Kirkegaard knytter sig en af de For

tællinger om Spøgeri, som ellers er saa sjældne ved københavnske

Kirkegaarde. Magister Hans Lauridsen, Præst i Hvidovre, opregner

i sin »Sjælebog« fra 1587 alle de overnaturlige Væsener, der er til:

Gaardpuger og’ Gaardnisser, Dverge, Bjergtrolde, Ellekvinder og Elle-

mænd, Vætter, Jugger eller Nicker i Vand, som skaber sig i Sølvskæ

der og flyder i dybe Vand; Gengangere, der fører Rulder og Skrum

mel; Natravne; Jordmaalere med gloendes Ildstænger; Jermer; Gen

færd, som lader sig t ierne imod Folk skal dø, som S. Clements

graa So, der Fo lk ta le r

0111

he r i København . )

Omkring de andre middelalderlige Sognekirker - Vor Frue, Set.

Peder og Nikolaj - laa de gamle Kirkegaarde saa længe, at Sporene

af dem ikke er helt forsvundne endnu. Mest er der tilbage af Kirke-

gaarden omkring Set. Pede rs

nu Set. Petri tyske

Kiike paa

Nørregade, der ligeledes endnu har bevaret den gamle Benævnelse

Urteg’aard. »Til Trods for sin Beliggenhed«., siger Dr. Louis Bobé,