BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

Mark, højst en Rigsdaler, til hver af Ligbærerne; men »hvor saadan

Fattigdom findes efter den afdøde, at der hverken kan betales Klok

ker eller Jord, skal de gøre det for intet og af kristen Kærlighed«. De

var forpligtede til at bære sorte Klæder og bruge lange Kapper samt

til at holde sig skikkeligen og renligen i Klæderne saavel med Lin

ned som Uldent. Og naturligvis skulde de møde ædru ved Begra

velsen; men Straffen for at møde drukken var dog første Gang ikke

større, end at Omgangen gik den paagældende forbi, og en anden

traadte i hans Sted.

Dette Privilegium bestod indtil 1860, omend det i Tidens Løb un

dergik forskellige Modifikationer. I 1777 blev den Ordning indført,

at alle de ved Ligbæringen indkomne Penge fordeltes ligelig mellem

alle Regensianerne, hvorved den tidligere Jagen efter »Pengelig« hørte

op. Fra 1792 ophørte Studenternes personlige Virksomhed som Lig

bærere, idet Arbejdet fremtidig udførtes ved lejede Folk; men Over

skuddet af Indtægten, i 1792 c. 2000 Rdlr., fordeltes mellem Regensia

nerne med 20 Rdlr. til hver.1)

Ved Siden af Studenternes Ligbæring vedblev Laugenes som til

forn, ja man saa nu det Særsyn, at der opstod nye Laug, som ikke

havde andet Formaal end det at bortbære Medlemmernes Lig. Det

ældste af disse Begravelsesselskaber, det saakaldte S k r i v e r - S o c i e 

tet, stiftedes allerede 1684, og et bevaret Messingskilt, som har tilhørt

Societetet og nu findes i Dansk Folkemuseum, bærer Aarstallet 1699.

Kun »de, som gjorde Profession af Pennen«, kunde blive Medlem

mer, og Formaalet var at bortbære Medlemmernes, deres Hustruers

og ugifte Børns Lig. Dog paatog de sig ogsaa for en Betaling af 50

Rdlr. at bortbære andre, men kun højfornemme Lig. Medlemmerne

skulde ved Begravelserne møde i sort Kjole og Kappe, og Selskabet

ejede ligesom Kirkerne og Laugene sit eget Ligklæde. Det var anskaf

fet i 1690 og var et kostbart Stykke, af spansk Klæde med Frynd-

ser af Sølv og Silke. Som en Efterligning af Laugsskikkene brugtes

den Ceremoni, at ethvert nyt Medlem ved Optagelsen maatte drikke

Selskabets og Administratorernes Skaal af en dertil anskaffet Glas

pokal. Efterhaanden blev Selskabets Formaal tillige af selskabelig

Natur, og i 1757 bortfaldt Forpligtelsen til personlig Deltagelse i Lig

bæringen. Da Struensee i 1771 indførte natlige Begravelser, ophørte

helt Selskabets Virksomhed.2)

Etandet saakaldet Liglaug blev stiftet i 1722 og bestod i over hun

drede Aar. Ligesom Skriversocietetet ejede det sit eget Ligklæde, og

Medlemmerne virkede personlig som Ligbærere. Over for Regensia

nernes Angreb støttedes det stadig af Magistraten, der fremhævede,

at Medlemmerne mest var fattige Folk, der ikke vilde bortbære for