35 / 134
30
INDENBYS KIRKEGAARDE
Den Vanrøgt, som Kirkegaardene efter Reformationen blev Gen
stand for, synes i særlig Grad at være gaaet ud over Niko la j K irke -
gaard , som Kongen i 1564 maa tage under sin Beskyttelse. Han har
bragt i Erfaring, »at der nu over samme Kirkegaard er lagt hver
Mands Vej med Riden, Agen og i andre Maader, desligeste Tømmer
og anden Del, der heden lægges, Huse sammenhugges, med anden
Utilbørlighed og Urenhed, som paa slige Steder usømmelig er«. Det
paalægges derfor Kirkeværgerne med det allerførste at lade denne
Kirkegaard indhegne i hele sin Længde og Bredde og forsyne den
med Riste og Porte, »saa at Svin og Fæ maa udelukkes, og ingen Age-
eller Ridevej derover bliver, at Kirkegaarden kan holdes ren og ube
smittet«.1)
Nikolaj Kirkegaard har oprindelig været af ret anselig Udstræk
ning, idet den har gaaet omtrent til Østergade, Holmensgade og Dy
bensgade;2) men man begyndte tidligt at sælge bort af den eller be
bygge den, saa den snart blev indkneben nok. I 1460 bortsolgtes et
Stykke af Nikolaj Kirkegaard med Ret til at bebygge det, dog at der
ikke fra Bygningen maatte være nogen Dør ud til Kirkegaarden. Lidt
senere nævnes Præstegaard og Klokkerbolig paa Kirkegaarden, saa
kom Boliger for Kapellanen og Organisten, og i 17. Aarh. boede der
baade Skrædere og Skomagere paa Kirkegaarden, ja der nævnes end-
ogsaa et Værtshus, Kurprinsen af Sachsen, paa Nikolaj Kirkegaard.
Disse Huse paa Kirkegaardens Grund blev efterliaanden til de Gader,
som nu omgiver Kirken: Lille Kongensgade, Admiralgade og Vin-
gaardsstræde.
Nikolaj Kirke og Kirkegaard var en fornem Begravelsesplads, der
endog ofte benyttedes af Hoffet og Kongens Folk, da der ingen særlig
Kirkegaard hørte til Slotskirken. Her begravedes en lang Række af
Mænd og Kvinder, hvis Navne er knyttede til Danmarks eller Køben
havns Historie: Gustav Vasas Moder og Søster, der begge døde af Pest
i København c. 1521 ; den bekendte Søkriger Mogens Hejnesen, der
blev henrettet 1589, og hvis Lig senere atter blev taget op; Borgme
ster Mikkel Vibe 1624, Grønlandsfareren Jens Munk 1628, Arkitekten
Hans v. Steenwinkel 1639, Rigsadmiral Ove Gedde 1661, Stadshaupt-
mand Frederik Thuresen 1675, Generallieutenant Niels Rosenkrantz,
der blev dødelig saaret i Slaget ved Helsingborg 1676, Rentemester
Henrik Müller 1692, Admiral Suhm 1758, Biskop Hans Egede 1758,
Agent Hans Holck 1783 o. m. fl. Ved de sidste Udgravninger har man
dybt i Kirkegaardens Jord fundet et Par Skeletter med en Muslinge
skal ved Siden. Det er middelalderlige Pilegrimme, som her har fun
det deres sidste Hvilested.
Kirkegaarden var inddelt i flere Afdelinger. Den gamle U r tehave