BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

FORORDNINGEN 1860

straten over den for dem saa trykkende Ordning. I 1854 ansøgte de

om Tilladelse til selv at anskaffe en Ligvogn; men dette Ønske kunde

ikke imødekommes.

Hvad der gjorde Begravelserne endnu mere byrdefulde i hin Tid,

var Mangelen paa L igkape lle r . Jordfæstelsen foregik saa godt som

altid fra Hjemmet, hvor Følget klædt i de gammeldags Sørgekapper,

der udlejedes for 8 Mark Stykket, samledes om Kisten og blev bevær

tet med Vin og Kage. Enkelte fornemme Folk blev begravet fra Kir

kerne; og de allerfattigste, for hvem det var umuligt at have et Lig i

Lejligheden, kunde faa deres døde henbragte til Almindelig Hospital.

Ogsaa Frederiks Hospitals Ligstue kunde benyttes for Betaling, og

paa Assistens Kirkegaard fandtes et lidet Begravelseskapel eller en

Ligkælder, som den ogsaa undertiden kaldes. Men det var meget sjæl

dent, at nogen af disse Indretninger benyttedes.

Under disse Forhold var det rimeligt, at Begravelsen fremskynde-

des saa meget som muligt, og Frygten for sk indødes Begravelse var

derfor, trods Bestemmelsen fra i 829 om Udstedelse af Dødsattest,

stadig til Stede. Da der efter 1840 begyndte at fremkomme Planer om

Opførelse af Ligkapeller, var det lige saa meget Sikringsforanstaltnin

ger mod skindødes Begravelse som en bedre og lettere Ordning af

den kirkelige Handling, der blev lagt Vægt paa.

I 1841 fremkom Hofbedemand Schou med et saadant Forslag. Han

vilde anlægge en stor Centralbegravelsesanstalt med alle tænkelige

Apparater til Hedning af skindøde, med et rigeligt Antal Stuer til Ki

sternes Hensættelse og med en stor Forsamlingssal, hvor Højtidelig

heden og Jordpaakastelsen kunde foregaa. Professor Hetsch havde

udarbejdet Tegningerne til det storstilede Anlæg, og de vakte en Del

Interesse, da de blev udstillede paa Charlottenborg. 1 1846 indbød en

Hr. S. Pedersen til Aktietegning paa et Ligkapel, som skulde koste

60.000 Rdlr. og bygges som et Tempel med to Sidefløje. Til dette

havde Arkitekt Bondo givet Tegning. Ogsaa andre Projekter frem

kom, men intet af dem blev nogensinde realiseret.

Bestyrelsen af Assistens Kirkegaarden var tilmed ganske forældet.

Skønt alle Byens Sognekirker havde Andel i den, var det Skik fra

gammel Tid, at kun en enkelt Kirkeværge, første Værge ved Hellig-

gejstes Kirke, havde Opsynet med den og Ansvaret for den. Det var

et Tab for Kirken, der maatte staa i Forskud for alle Udgifter ved

dens Pasning og Drift, og det var en saa stor Byrde for Kirkeværgen,

at det ofte var vanskeligt at faa Borgere til at paatage sig dette Hverv.

Særlig efter 1852, da Kirkegaarden atter skulde udvides paa Grund

af Forbudet mod Ligs Begravelse inde i Byen, blev Stillingen saa

byrdefuld, at Kirkeværgen bad om helt at fritages for dette Arbejde,