BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE

Kancelliet maaske næppe havde gennemtænkt, men som det heller

ikke gik af Vejen for, da de meldte sig.

Allerede faa Maaneder efter Reskriptets Udstedelse blev Sagen stil

let paa Spidsen, da en Kammerjunker og Major ønskede at erhverve

et Gravsted paa Helliggejstes Kirkes Assistenskirkegaard til evig Tid.

Han tilbød Betaling efter Reglerne i det nye Reskript og opstillede

derom følgende Regnestykke: »Antages 20 Aar for Enhed, fremstaar,

naar Gravstedet skal erhverves for bestandigt imod en saadan Beta

ling, som hint allerhøjeste Reskript hjemler, en uendelig Række, hvis

følgende Led altid er det halve af det foregaaende, og det er saaledes

klart, at Summen af alle følgende Led tilsammentagne aldrig kan

blive lig det første Led, eller hvis det første Led var 1, aldrig mere

end 1 og en Brøk«. Han erklærede sig imidlertid villig til at betale

det dobbelte af, hvad Gravstedets Erhvervelse for de første 20 Aar ko

stede, altsaa lidt mere, end der formentlig med Rette kunde fordres,

for at faa Skøde paa Gravstedet til evig Tid. Magistraten svarede, at

den ikke kunde indlade sig paa at sælge Gravsteder paa saa lang Frist;

men Kancelliet, som derefter fik Spørgsmaalet forelagt, resolverede,

at derfor var intet til Hinder.1)

Kort efter fik Universitetet, som Patron for Trinitatis Kirke, en lig

nende Sag til Behandling. En Agent N. N. vilde købe et Gravsted paa

1000 Aar. Universitetet nægtede at indlade sig herpaa og foreslog

Kancelliet at foretage den Ændring i Reskriptet, at intet Gravsted

kunde købes paa længere Tid end 80 eller allerhøjst 100 Aar. Men

Kancelliet vilde stadig intet høre om en saadan Tidsbegrænsning og

afgav 5. Jan. 1830 et vidtløftigt Svar, der er fuldt af Rente og Rentes

Rente: »Ligesom, til Eksempel, i det Tilfælde, som har fremkaldt Kon-

sistorii Andragende, de 20 Rdlr., der betales straks for det andet Vi-

cennium, vil, ved Udløbet al det første Vicennium, være opvokset til

40 Rbdlr., der er det, Jorden koster for 20 Aar, saaledes ere de for

det tredie Vicennium 40 Aar forud betalte 10 Rbdlr., alt ved Udløbet

af det første Vicennium opvoksne til 20 Rbdlr. og derover, som ved

Udløbet af det andet Vicennium igen ere mere end fordoblede, og

saaledes bestandigt efter samme urokkelige mathematiske Lov. Arith-

metisk taget bliver Forholdet uforanderligen det samme«. Kancelliet

opstiller ogsaa et andet Regnestykke, som fører til samme Resultat.

Hvis nogen vil sikre sig et Gravsted for bestandig, kan dette gøres ved

at stifte et Legat, hvoraf Gravstedets Fornyelse hvert 20. Aai skulde

udredes, og dette Legats Kapital behøvede kun at være lig med den

Sum, der skal betales for de tørste 20 Aar, her altsaa 40 Rdlr., for at

kunne blive ved med at købe Gravstedet i al Evighed.

Kancelli

herrerne har behaget sig saa meget i disse skarpsindige Regnestykkel,