73 / 134
UDENBYS KIRKEGAARDE
det befrygtes, at ingen mere vilde lade sig begrave paa Assistens
Kirkegaard.
Rawerts Forslag blev altsaa vedtaget; men som en Slags Oprejs
ning til Bang blev det overdraget ham sammen med Slotsgartner
Voigt at forestaa Anlægets Udførelse. Bang kæmpede endnu for sine
krumme Gange, og der blev paany opmaalt og beregnet om der
kunde blive Plads til dem. Men som Resultatet viser, kom der intet
ud deraf, og Kirkegaarden ligger den
Dag i Dag med de lange lige Aller, som
Professor Rawert havde afstukket. —I
1805 udgik de fornødne Reglementer
og Instrukser angaaende Kirkegaar-
dens Benvttelse, og i 1806 blev den før-
xJ
1
o
ste Kirkegaardsgartner ansat. Han bed
Preisler og havde tidligere været Øko
nom og Gartner ved Blaagaards Semi
narium. Hans Løn var 100 Rdlr. aarlig,
og det blev barn aldeles forbudt at be
fatte sig med at pynte Gravene paa
Kirkegaarden.
Havde Jens Bang lidt et Nederlag i
Konkurrencen om Kirkegaardens An
læg, fdi han derimod Oprejsning, da
man kom saa vidt, at der skulde op
føres en Graverbolig og Ligstue paa
Kirkegaarden. Bang indsendte i 1805
Tegning og Forslag til en saadan Byg
ning, — den som endnu ligger inden
for den store Gitterport ud mod Nørre
bros Runddel. Bang siger selv om sit
Udkast: »Facadens simple, rustique
Form og en vis Proportion i dens Dele
og Leder samt en mørk Indhuling bag
ved Kolonner af den simpleste og stærkeste Form, saaledes som de
i Pæsto forefundne, alt giver den Udseende af Styrke, Ensomhed, Ro
lighed og stille Sorg«. Bygningen var færdig i 1808. Da den havde
staaet i 90 Aar saa godt som uden nogen Istandsættelse, var den al
deles forfalden, og da den i 1898 blev ledig ved Graver W. Hattinges
Død, fremkom der Forslag om at rive den ned. Men en Række af
vore første Arkitekter —Storck, Dahlerup, Borck og Nyrop —traadte i
Skranken for Jens Bangs gamle karakteristiske Bygningsværk, der
passede saa godt til Omgivelserne og var et interessant Monument
Jens Bangs Udkast til Graverboligen
paa Assistens Kirkegaard.
Tegning i Raadstuearkivet.