BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE

for el Tidsrum af 20 Aar, og det var paa høje Tid. Pladsmanglen var

bleven saa stor, at en Del af den nye Kirkegaardsjord maatte tages i

Brug allerede i 1804, inden Anlæget endnu var færdigt. Denne saa-

kaldte In t e r im sk i rk eg a a rd bestod af en 60 Alen bred Jordstrim

mel beliggende nærmest op til de gamle Kirkegaarde.

Da Planerne om den nye Kirkegaards Anlæg blev drøftede, frem

kom to forskellige, hvert for sig saare karakteristiske Forslag. Det

ene skyldes Lægen og Arkitekten Professor Jens Bang, det andet

Stadskonduktør Bawert. Man ser i dem to Tidsaldre brydes: Klassi

cismen mod Bomantiken, den franske Havekunst mod den engelske.

Efter Professor Bawe r t s Forslag skulde Kirkegaarden inddeles i

firkantede Stykker, adskilte ved lange, snorlige Alleer, en for hver af

de i Muren anbragte Porte. Alleerne skulde beplantes paa begge Sider

med højstammede Træer, helst Ypern, med 12 Alens Mellemrum. No

gen yderligere Beplantning maatte ikke tillades, og Gangene skulde,

for at spare paa Pladsen, være saa faa som muligt.

Til denne nøgterne Plan danner Jen s Bangs Forslag den skarpe-

ste Modsætning. Og medens Bawert nøjes med nogle saglige Oplysnin

ger fil sin Tegning, fører Jens Bang Forsvaret for sit Projekt med Vel

talenhed og Varme:

»I Anledning af Assistens Kirkegaards Udvidelse og Indretning

mener jeg, at man maa tillige have Hensyn til det skønne og saa

meget muligt undgaa det skrækkende og skumle. Døden er en Over

gang til et bedre Liv. Den bør derfor ikke forestilles ved Benrade,

Dødningehoveder, Gravhøje og slige gysende Tegn, hvorved Sindet

nedtrykkes, Sorrig og Bedrøvelse forøges, Mod og Tapperhed tabes.

Hvo som kender Sjælens Virkning paa Legemet, maa let kunne vide,

at Legemet svækkes ved Sorrig. De dødes Hvilested maatte snarere

gøres saa skønt og behageligt som muligt, samt den vrange Fordom

om de mørke Billeder paa Døden udryddes. —Det skønneste, vi kan

forestille os, er en Have, anlagt med krumme Gange, som mere for-

nøjer Øjet end de lige og lange, der trætter og keder. Jorden maa

være jævn, uden Gravhøje, der som oftest nedtrædes eller sammen

falde, saaledes som paa nærværende Assistenskirkegaard«. Træer og

Buske kan plantes efter Anvisning, og langs Kirkegaardsmuren kan

opføres Mausoleer.1)

Over dette Forslag lod Magistraten indhente forskellige Udtalelser;

men den eneste, der sluttede sig til det, var Stadsbygmester Meyn.

Han finder, at Anlæget vil blive meget smagfuldt og komme til at

ligne en Have. »At ingen Gravsteder anlægges finder jeg meget skønt,

og de krumme Gange er altid skønnere end de lige«. At anbringe Fa

miliekapeller langs Muren synes ham en overmaade god Idé; disse