Previous Page  66 / 134 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 134 Next Page
Page Background

UDENBYS KIRKEGAARDE

61

Vartov havde hver sit Stykke af den. De indenbys Assistenskirke-

gaarde blev nedlagte ved Plakat 29. Okt. 1760. Vajsenhusets og Var­

tovs Kirkegaarde blev udlagte til Halmtorvet ved Vesterport; de an­

dre solgtes efterhaanden til Bebyggelse.

Magistraten havde allerede inden Kirkegaarden blev taget i Brug

udtalt sin Frygt for, »at mange i Begyndelsen vil trykke dem ved at

lade Ligene udføre af Porten til de nye Assistens-Kirkegaarde, men,

i hvor liden Baad de end kunde have, hellere af en utidig Ambition

søge at faa Jord paa Kirkegaardene i Staden«.1) Og Universitetspro­

fessorerne havde tilraadet hellere at aabne Kirkegaarden ved Foraars-

eller Sommertide end om Vinteren, »hvor de uomgængelige og ube­

hagelige Incommoditeter des mere maa falde Folk i Øjnene, førend

de blive bragte i Vane med at lade deres Lig føre uden for Porten«.

Disse Anelser gik tilfulde i Opfyldelse. I 25 Aar var Assistenskirke-

gaarden udelukkende en Fattigkirkegaard, og det var en Begivenhed,

da den første Standsperson i 1785 blev jordet derude. Denne modige

Mand var Etatsraad J. S. Augustin, der selv havde bestemt, at han

vilde hvile paa Assistens Kirkegaard. Basmus Nyerup priser ham

derfor som »en ædel Mand, en af vort Olds praktiske Philosopher,

som besad Sjælsstyrke nok til at opløfte sig over Fordomme og sætte

sig ud over Tidernes Smag, og gav derved Signalet til Udryddelsen af

den erkedumme, papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som

tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hellighed«.

Monumentet over ham, af Wiedewelt, var det ældste paa Kirkegaar-

den. Det er nu forsvundet, men en Afbildning af det findes i Lahdes

Bog om Assistens Kirkegaard.

Da først Begyndelsen var gjort, fulgte flere efter. I 1796 skrev Lek­

tor Fr. Høegh-Guldberg et langt Digt om Assistens Kirkegaard, - »en

Jambe helliget K. L. Rahbek«, senere udvidet til »en elegisk Idyl i

flere Scener«,2) — og i dette kunde han allerede nævne adskillige

kendte Navne paa Kirkegaarden, saaledes Digterne Storm og Samsøe.

Om Augustin hedder det: »Han først blandt Stormænd lod sig jorde

her«. —Da Amtmanden i Piøen, August Hennings, i 1802 besøgte

Kirkegaarden, forefandt han mange smukke Monumenter tegnede af

berømte Kunstnere som Wiedewelt, Dajon, Weidenhaupt og Abild-

gaard og med Indskrifter af Rahbek og Suhm; og skønt Hennings

endnu stadig bruger den gamle Benævnelse Fattigkirkegaarden, kan

han med en rhetorisk Vending tilføje, at netop her lader alle de sig

begrave, som er rige paa Aand og Penge.

De smukke og kostbare Monumenter gav efterhaanden Kirkegaar-

den Stil og Karakter; men i selve dens Anlæg var der næppe noget

tiltalende. I RahbeksTidsskrift »Tilskueren« skildres den i 1803 saa-