Previous Page  64 / 134 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 134 Next Page
Page Background

UDENBYS KIRKEGAARDE

59

Ogsaa et andet Minde fra Kampene 1807 har Kirkegaarden beva­

ret. Den 25. August holdtes den besat af Livjægerne, som her leverede

en Fægtning med Englænderne. Paa en Gravsten findes indhugget en

Indskrift om, at den blev beskadiget af Kuglerne.1)

De første Jøder i København var af den tyske Nation, siden kom

de portugisiske Jøder til og fik i 1715 deres egen Kirkegaard. Ved

Midten af 18. Aarh. blev de to Kirkegaarde dog forenede; men For­

skellen imellem dem kan ses endnu, idet Gravstenene paa de portu­

gisiske Grave ligger fladt ned, medens de paa den tyske Kirkegaard

staar oprejste.

Ved Lov om Kirkernes Brug af 25. Marts 1872 blev der givet en­

hver Ret til at blive begravet paa sit Sogns Kirkegaard, selv om han

ikke hører til Folkekirken. Denne Ret gælder altsaa ogsaa for Jøderne.

Men den benyttes kun sjældent, og Jøderne har fremdeles deres

egne Kirkegaarde.

2. ASS ISTENS K IRKEGAARD

Tvunget af den haarde Nødvendighed havde Autoriteterne i 1711

gjort en Kraftanstrengelse og paa en Gang skaffet Byen 5 nye Begra­

velsespladser. Med dem hjalp man sig i en Aarrække; men de var

smaa, de laa alle midt i tæt bebyggede Kvarterer, og inden et halvt

Hundrede Aar var gaaet, var ogsaa de lige saa overfyldte som de

gamle. Kravet om Udvidelser meldte sig atter; og for Myndighederne

stod det nu klart, at der ingen anden Udvej var end at forlægge Kirke­

gaarden e helt uden for Byen.

Det var Magistraten, som tog Initiativet til dette betydningsfulde

Skridt. Den 2. Maj 1757 sendte den en Skrivelse til Kancelliet, hvori

den paaviste Nødvendigheden af, at de gamle indenbys Assistens-

kirkegaarde blev afskaffede og nye indrettede uden for Portene. Alle­

rede d.20. Maj kom Svaret: Kancelliet gav Planen sin fulde Tilslutning

og pegede paa de Arealer, der laa paa begge Sider af Farimagsvejen,

mellem Fæstningen og Søerne, som en passende Plads til Anlæg al

nye Kirkegaarde.

Magistraten var dog fremsynet nok til ikke at blive staaende ved

dette Tilbud. Den foretrak at gøre Skridtet fuldt ud og lægge de nye

Kirkegaarde helt uden for Søerne. Den tilbød hertil at skænke og ind­

hegne det fornødne Areal paa den nærmest liggende Del af Nøi lefæl­

led, der hidtil havde været anvendt til Tobaksplantning og Græsning,

imod at Kirkerne selv bekostede den fremtidige Vedligeholdelse, og

at Byen fik overdraget de Assistenskirkegaarde inde i Byen, som den

ikke i Forvejen var Ejer af. Og paa dette Grundlag gik Sagen i Oiden.