63 / 134
58
UDENBYS KIRKEGAARDE
Den mosa iske K i rk eg a a rd i Møllegade blev anlagt 1694 og føl
ger saaledes i Alder næst efter de to militære Kirkegaarde. Allerede i
1693 maa den dog være taget i Brug; thi endnu staar vel bevaret paa
Kirkegaarden en Gravsten over en ung Jøde, David Israel, som blev
begravet i dette Aar.1) Hans Monument er det ældste paa Kirkegaar-
den; det næste i Rækken, rejst over Præsten Abraham Salomon, er
7 Aar yngre.
Ivirkegaarden laa oprindelig paa en aaben Mark, kun omgivet af
en Grøft. De jødiske Ligbegængel-
ser kunde derfor aldrig foregaa
uden stor Hindring og Trængsel af
alle Slags Mennesker, og i 1704 fik
Menigheden da Tilladelse til at rejse
et Plankeværk omkring Pladsen og
opføre et lille Kapel og en Bolig til
en Opsynsmand. Ved samme Lej
lighed fik Kirkegaarden sin første
Udvidelse, der siden efterfulgtes af
mange tiere. Thi i Forhold til sit
Antal krævede den jødiske Menig
hed en stor Begravelsesplads, da
den jødiske Religion ikke tillod no
gensinde at opgrave den Jord, hvori
et. Lig engang var blevet nedlagt.
Kommunalbestyrelsen søgte gen
tagne Gange, men forgæves, at vær
ge sig mod Jødernes Krav om sta-
Tr. ,
,
dig nye Udvidelser af Kirkegaar-
Gravsten fra mosaisk Kirkegaard
, ° 2\
i
Møllegade.
aen .
)
Efter Hist. Medd. om København I.
Den første Opsynsmand, som blev
ansat derude, hed Niels Børgesen
og har altsaa, efter Navnet at dømme, ikke hørt til Menigheden. Senere
blev dog Pladsen besat med en af Jødernes egne. I et Mandtal fra 1751
nævnes »Abraham Nathan, Jøde, paa Jødernes Kirkegaard«, og der
tilføjes den kuriøse Oplysning, at han holder Ølsalg. Aaret efter hed
der det, at han har et lidetVærtshus. Endnu i 1807 havde Graveren
derude Logi- og Værtshus i Ejendommen ved Siden af Kirkegaarden,
og mange engelske Soldater boede hos ham. Det siges, at de forøvede
adskilligt Hærværk paa Kirkegaarden, og
6-8
af dem, som døde her,
blev af deres Kammerater begravede blandt Jøderne. Forstanderne for
Begravelsesselskabet søgte siden omTilladelse til at grave disse Lig op;
men det blev dem nægtet, og de engelske Grave findes der endnu.3)