Previous Page  63 / 134 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 134 Next Page
Page Background

58

UDENBYS KIRKEGAARDE

Den mosa iske K i rk eg a a rd i Møllegade blev anlagt 1694 og føl­

ger saaledes i Alder næst efter de to militære Kirkegaarde. Allerede i

1693 maa den dog være taget i Brug; thi endnu staar vel bevaret paa

Kirkegaarden en Gravsten over en ung Jøde, David Israel, som blev

begravet i dette Aar.1) Hans Monument er det ældste paa Kirkegaar-

den; det næste i Rækken, rejst over Præsten Abraham Salomon, er

7 Aar yngre.

Ivirkegaarden laa oprindelig paa en aaben Mark, kun omgivet af

en Grøft. De jødiske Ligbegængel-

ser kunde derfor aldrig foregaa

uden stor Hindring og Trængsel af

alle Slags Mennesker, og i 1704 fik

Menigheden da Tilladelse til at rejse

et Plankeværk omkring Pladsen og

opføre et lille Kapel og en Bolig til

en Opsynsmand. Ved samme Lej­

lighed fik Kirkegaarden sin første

Udvidelse, der siden efterfulgtes af

mange tiere. Thi i Forhold til sit

Antal krævede den jødiske Menig­

hed en stor Begravelsesplads, da

den jødiske Religion ikke tillod no­

gensinde at opgrave den Jord, hvori

et. Lig engang var blevet nedlagt.

Kommunalbestyrelsen søgte gen­

tagne Gange, men forgæves, at vær­

ge sig mod Jødernes Krav om sta-

Tr. ,

,

dig nye Udvidelser af Kirkegaar-

Gravsten fra mosaisk Kirkegaard

, ° 2\

i

Møllegade.

aen .

)

Efter Hist. Medd. om København I.

Den første Opsynsmand, som blev

ansat derude, hed Niels Børgesen

og har altsaa, efter Navnet at dømme, ikke hørt til Menigheden. Senere

blev dog Pladsen besat med en af Jødernes egne. I et Mandtal fra 1751

nævnes »Abraham Nathan, Jøde, paa Jødernes Kirkegaard«, og der

tilføjes den kuriøse Oplysning, at han holder Ølsalg. Aaret efter hed­

der det, at han har et lidetVærtshus. Endnu i 1807 havde Graveren

derude Logi- og Værtshus i Ejendommen ved Siden af Kirkegaarden,

og mange engelske Soldater boede hos ham. Det siges, at de forøvede

adskilligt Hærværk paa Kirkegaarden, og

6-8

af dem, som døde her,

blev af deres Kammerater begravede blandt Jøderne. Forstanderne for

Begravelsesselskabet søgte siden omTilladelse til at grave disse Lig op;

men det blev dem nægtet, og de engelske Grave findes der endnu.3)