BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE

sterede. De fremførte til deres Undskyldning, at Kirkegaarden var

for lille, saa de var nødte til at lægge det ene Lig oven paa det andet,

og derved blev ofte de ældre Grave forstyrrede. Karlene undgik dog

ikke en haard Straf, og derefter blev Ordenen genoprettet og over

holdt. Store Gitterporte blev opførte i Muren, for at der ude fra Gaden

kunde være frit Indblik til Kirkegaarden.

At denne i 1804 var for lille, var dog rigtigt nok, og allerede i flere

Aar havde man truffet Forberedelser til den store Udvidelse, der

fandt Sted Aaret efter, og som i det væsentlige gav Assistens Kirke-

gaard det Omfang, den nu har. Der skulde skaffes Plads til Begra

velser fra de gamle Menigheder i 20 Aar, »hvilket«, siger Professor

Rawert, »er den Tid, jeg mener, at Gravene bør ligge urørte, selv om

man hidtil almindelig har brugt at opgrave dem efter 12 Aars Forløb

eller nedsætte nye Kisteroven paa de gamle«.1) Desuden meldte sig

nu et Par nye Menigheder med Ønsker om at faa Del i Kirkegaarden,

nemlig fransk og tysk reformert samt katholsk Menighed. De to re

formerte Menigheder havde hidtil hjulpet sig med den lille Kirke-

gaard omkring Kirken i Gothersgade. Katholikerne havde ingen sær

lig Begravelsesplads haft, men deres døde var bleven jordede paa

Stadens almindelige Kirkegaarde: de militære paa Garnisonskirke-

gaard, de fattige paa Almindelig Hospitals Kirkegaard, og de andre i

det Sogn, hvor de havde boet.*)

Jorden til den nye store Udvidelse skulde tages langs Nørrebro-

gade fra de gamle Kirkegaarde ved Kapelvej helt ud til Jagtvejen. Det

drejede sig om c. 200.000 Kvadratalen af Fælledens Jord, og dette be

tydelige Areal mente Erstatningsfondskommissionen, der nu havde

Styrelsen af Byens Jorder, ikke at kunne afgive gratis, saaledes som

Tilfældet havde været ved det første Anlæg i 1760. Den forlangte 6 Sk.

pr. Kvadratalen, men ved en kgl. Resolution af 9. Juli 1802 blev Pri

sen dog nedsat til 4 Sk., som Kirkerne maatte betale, foruden at de

selv skulde bekoste den lange Hegnsmur ud mod Nørrebrogade, hvor

der tidligere kun laa en gammel Grøftevold. Hver Kirke fik som hid

til sit eget Stykke af Kirkegaarden; og tilstrækkelig Frijord, som

Kommunen afgav uden Betaling, blev udlagt til Begravelser for Fat

tigfolk. Særlige Fattigkirkegaarde skulde ikke længer findes, og den

nye Kirkegaard skulde i det hele være et demokratisk Sted, hvor de

døde lagdes i Rækkefølge »uden Forskel af Stand, Rang eller Beta

ling«.2/ Dette blev dog ikke overholdt, og som vi tidligere har set

vedblev Fattigvæsenet at have sine egne Kirkegaarde i endnu et halvt

Hundrede Aar.

•) Det oplyses ved denne Lejlighed, at der aldrig var bleven affordret Katholikerne no

gen Afskrift af deres Protokoller over Vielser og Barnedaab, hvorfor »de aarlige Lister

over Fødte og Copulerede for København stedse vil have en liden Mangel«.