62 / 134
UDENBYS KIRKEGAARDE
57
vendig prydet med Pilastre og Kapitæler. Pengene til Bygningens
Opførelse tog man dels af Holmens Folks Forsømmelsesbøsse, dels
af Bøder til et Beløb af 160 Rdlr., som Holmens Folk havde maattet
betale for et Opløb paa Slotspladsen d.
8
. Marts 170 1 .4)
I dette Kapel blev der ofte holdt Ligprædiken; men kun en halv
Snes Aar brugtes det efter denne sin Bestemmelse. Under de forfær
delige Tilstande i Pestaaret 1711 blev Skibskirkegaarden aldeles øde
lagt, og efter den Tid vilde ingen mere lade Ligprædiken afholde i
Kapellet. Den lille Bygning forfaldt, og i 1754 blev den solgt til Ned
brydning.2)
I Stedet for Kapellet opførtes nu et lille Hus til Bolig for Graveren
og med etVærelse for Præsten. Det stod til 1807, da det blev afbrændt
ved Englændernes Angreb paa København. I 1811 opførtes en ny
Graverbolig paa Kirkegaarden, og denne afløstes i 1884 af den Byg
ning, som endnu staar.3)
Midtpunktet paa Holmens Kirkegaard er Gravmindet over de faldne
fra Kampen d. 2. April 1801. Grundstenen til Mindesmærket blev ned
lagt af Kommandør Olfert Fischer d. 2. April 1802. Det bestaar af en
stor træbeplantet Høj med en Obelisk, udført af Wiedewelt og om
givet i en Halvcirkel af en Række Kampsten med Navnene paa de
faldne Officerer. Fra Højens Top var der oprindelig Udsigt over Sun
det og Kongedybet, hvor Slaget stod.4)
G a rn i son s K i rk ega a rd eller Soldaterkirkegaarden, som den op
rindelig hed, er ligesom Holmens Kirkegaard anlagt i de nærmeste
Aar efter Københavns Belejring. Den nævnes i Kommandantskabets
Protokol 16 6 4 -7 1 ;5) men først efter Pesten 1711 kom den i regelmæs
sig Brug, og i 1723 nævnes den med sit nuværende Navn.6)
Det varede længe, før denne Kirkegaard kom under Røgt og Pleje.
Først i 1813 blev den beplantet, og da Kommandantskabet ikke of
rede meget paa dens Istandsættelse, henlaa store Partier af den som
et Vildnis. Det siges, at det i en Aarrække var en Privatmand, Billed
skærer Møen paa Kastelsvej, der ved eget Arbejde og paa egen Be
kostningvedligeholdt Kors og Grave over de faldne Soldater fra 1864,
indtil der endelig i 1885 opkastedes en fælles Gravhøj over dem.7) —
Kirkegaardens nærmeste Omgivelser var ogsaa længe ret utiltalende;
her var en forsømt Fattigkirkegaard, en Slavekirkegaard og senere
en Begravelsesplads for Hunde. I Koleraaaret 1853 blev Kirkegaar
den udvidet ved Inddragelse af den tidligere Morbærplantage paa
Glaciet,8) og samtidig blev et Ligkapel opført.
Paa Garnisonskirkegaarden hviler, blandt mange andre Militære,
Generalerne Rye og de Meza; og en høj, smuk Stenobelisk er her
rejst til Minde om de faldne fra de to slesvigske Krige.
8