75 / 134
70
UDENBYS KIRKEGAARDE
Kakkelovn, Stengulvet blev erstattet med Plankegulv og en Dør an
bragt ind til Graverens Bolig. Men faa Aar etter, d. 26. Juni 1829, ud
gik en Bestemmelse om, at i København maatte intet Lig begraves,
før en autoriseret Læge havde udstedt Attest om, at Døden var ind-
traadt. Benyttelsen af Ligstuen, som aldrig havde været synderlig
stærk, tabte sig derefter ganske. De to Gravere Hattinge, Fader og
Søn, som boede her c. 1850 til 1898, brugte Lokalet som Stadsstue.
Samtidig med, atVoigt og Bang ordnede Anlæget og Beplantningen
paa Kirkegaarden, havde de Opmærksomheden henvendt paa Grav
monumenterne. »Da Fremmede uden Tvivl vilde anse disse Monu
menter som Vidne om Nationalsmagen, saa bør der vaages over, at
de kunne gøre denne Ære«, skrev de i et Forslag til Kancelliet, og de
ønskede derfor disse Mindesmærker undergivne offentlig Kontrol.
Denne Tanke fandt velvillig Modtagelse. 19. Okt. 1805 opfordrede
Kancelliet Akademiet for de skønne Kunster til at have Indseende
med Gravmonumenterne paa den nye Kirkegaard, og Akademiet er
klærede sig villigt til at bedømme Tegningerne til disse. I 1816 ud
videdes Bestemmelsen derhen, at Tegninger og Indskrifter til alle
Monumenter af Sten eller Metal, som blev opstillede paa offentlige
Pladser og Kirkegaarde, skulde indsendes til Akademiets Bedøm
melse; og i 1819 udstraktes Paabudet til ogsaa at gælde Monumenter
af Træ. Denne Bestemmelse blev dog langtfra altid overholdt, og nu
er en saadan kunstnerisk Bedømmelse af Kirkegaardens Mindesmær
ker forlængst ganske ophørt.
Monumenter saa vel som Grave var, efter Reglement for Kirkegaar
den af 15. Febr. 1805, hjemfaldne til Kirken efter 20 Aars Forløb, med
mindre Pladsen blev betalt paany. I 1828 blev dog bestemt, at saa-
danne hjemfaldne Monumenter ikke uden videre maatte sælges af
Kirken; men Kancelliet skulde i hvert enkelt Tilfælde træffe Bestem
melse om, hvorvidt Monumentet maatte fjernes, eller det paa Grund
af sit kunstneriske Værd eller den afdødes særlige Fortjeneste frem
deles skulde blive staaende uden nogen Betaling til Kirken. *)
For ogsaa at opmuntre private til selv at bekoste Gravsteders og
Monumenters Vedligeholdelse efter de 20 Aars Forløb, bestemte det
samme Reskript af 10. Juli 1828, at Betalingen for et Gravsted for
hvert følgende Vicennium (Tidsrum af 20 Aar) kun skulde være det
halve af det foregaaende. Betalingen for et Gravsted paa A.ssistens
Kirkegaard var paa den Tid 40 Rdlr. for det tørste Vicennium og
skulde altsaa for de følgende være 20-10-5-27
2
Rdlr. osv. Nogen Tids
begrænsning var ikke fastsat, og dette førte til Konsekvenser, som
*) Afbildninger af kunstnerisk udførte Monumenter paa københavnske Kirkegaarde fin
des i Værket »Gravminders udgivet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1912.