152 / 294
H e l l i g a a n d s K l o s t e r
145
lende L ø b ere og B indere. D ette k an tyd e p aa, a t
H u itfe ld
h a r R et, n a a r h a n
siger, a t d et er p a a b e g y n d t som et
Taa rn
og
Ud skud ,
d. v. s. H alv tag sbygn ing
af
Christiern I I ,
d er an v en d te d et som
K a p e l
fo r sine to spæde Børn M ax im ilian s
og P h ilip s K ister. T a a rn e t er fu ld fø rt i Renaissanceskifte a f
Christoffer Valken-
do rf
i A aren e efter 1582, og M urvæ rk ets U regelmæ ssighed ty d er p aa , a t det p a a
den T id h a r væ ret b rø stfæ ldig t, saaledes a t dets m iddelalderlige M u re h a r
m a a tte t n ed tages i forskellig H ø jd e.
D e r er im id le rtid en enkelt Del af T a a rn e t, som k ræ v er særlig O m tale,
nem lig d et
V ind eltrappe hus,
som d a n n e r T a a rn e ts sydøstlige H jø rn e , og som
i sin øvre D el er bygget som T a a rn tra p p e fo r V alkendo rfs R en aissan cetaarn h elt
op til d ettes fjerd e E tage. S aa ind g aaend e, som Fo rholdene tillod det, er T ra p p e
hu set i 1928 und ersøg t a f
Ch. Christensen og C hr. A x . Jensen,
d er u d taler, at
i de n ed erste E ta g e r er T rap p eleg em et m ed T rin og Spindel h elt nyt, m en selve
T ra p p e h u se t er d et gam le. D et er p aafald en d e, a t T rap p ecy lin d eren sta a r h alv t
ind e i selve K irk en s N o rd m u r; th i hvis den v a r sam tidig m ed T a a rn e t, hvo rfo r
skulde m a n d a h av e g jo rt sig den U lejlighed a t foretage en saa besvæ rlig U d
h u g n in g i K irk em u re n ? H ertil komm er, a t T ra p p e n h a r h a ft en G lug m od Ø st,
d er n u er ganske uny ttig , fo rd i den lukkes af den tilstødende K o rm u r, og y d e r
m ere er T ra p p e h u se ts Ø stside m u re t som Y d erm ur, p æ n t fug et og ud en F o r
b a n d eller F o rta n d in g m e d K o rets N o rdm u r, og Sp alten mellem de to M u re
er k u n ud spæ kk et m ed K alk og Brokker. D ette m a a nødvendigvis betyde, a t
T ra p p e h u se t er æ ld re end K o rets to sidste F ag og dets Apsis.10)
P a a d en a n d e n Side er
Korets to yderste Fag ældre end Klostrets Østfløj,
id e t A d g an g e n fra d enn e Fløj er bø jet i V inkel østen om T ra p p e ta a rn e t og ind
i K o ret, tyd elig t nok, fo rd i T ra p p e ta a rn e t d an n ed e en H in d rin g fo r en retlin et
G enn em fø ring . M en Ø stfløjens T ilstedevæ relse m ed dens D o rm ito rium , K ap itel
sal og K o rsg ang er en nødv end ig Fo rud sæ tn ing for Christiern I s K losters daglige
V irk som hed, og d en k an d erfo r ikke væ re yngre end h ans T id .
Selve B ygningsforholdene viser, a t K irkens
Hovedskib og to Sideskibe
er
byggede p a a samm e T id , og a t d enn e æ ldste K irke h a r væ ret afslu ttet m ed en
rim eligvis lige
K o r gavl
p a a H ø jd e m ed
Trappehuset,
hvorved den fik et K o r
p a a et H væ lv in g sfa g ;
T rapp etaa rnet
v a r bygget som
A d g a n g
til d enn e K irkes
L o ft.
D e refter blev K irkens K o r forlæ nget m ed to F ag og Apsis; sluttelig
blev T a a rn e t tilfø jet, og T ra p p e ta a rn e t benyttedes d a tillige til T a a rn tra p p e , idet
d et fo rlæ ngedes opefter.
O m T id sp u n k te t fo r
Christiern I ’s
Byggearbejder fand tes fø r Ild e b ra n d e n i
1728 en O p ly sn ing i et latin sk V ers p a a en af Korstolene, som i Oversæ ttelse
siger, a t i A a re t 1469, d a G hristiern fø rte D anm ark s R iges Scepter, og d a den
10) C h. C hristensen og C h r. Ax. Jensen. 1. c. p. 70.
10
K øbenhavns H istorie
Bd. II