156 / 294
H e l l i g a a n d s K l o s t e r
149
fløjen, la a et K am p e sten sfu n d am en t fo r en nord -syd løb end e M u r, a fb ru d t i
K o te 2 ,313)
S tra n d sa n d e t u n d e r M ursten sgulv et er efter dets K o te 1,50 den sædvanlige
A flejrin g a f L ito rin a h a v e t, som findes p a a d et faste L er overalt i d et lave
T e rra in , og M u rg ru se t, som m a a stamm e fra den Bygning, hvortil G u lv et hø rer,
er b leven p a a fy ld t fo rin d e n G ru n d e n s O p fy ldn ing , der i d et 15. A arh u n d red es
M id te a n d ro g 2,5 m , e n d n u v a r bleven kendelig. G u lv et tilh ø rer altsaa en a f
de tidligste B ygninger p a a G ru n d e n . D ette frem g a ar ogsaa deraf, a t dets K o te
2 ,80 er betydelig lavere end G u lvko tern e i K irk en og i de an d re Fløje, som lig
g er m ellem 4,5 og 5,0, m e n dog ikke saa m eget lavere, a t d et k a n h a v e væ ret
et K æ ld erg u lv i K lostret.
N a a r m a n erin d re r d et ovennæ vn te K am p e sten sfu n d am en t og de gam le
M u rre ste r m ed H væ lvingsspor i H elligaandshusets nordligste F ag, m a a m a n
uv ilk aarlig d ra g e d en S lu tning , a t der i C h ristiern F s N o rd flø j er in d g a a e t væ
sentlige D ele a f en ligesaa b re d æ ldre, g ru n dm u re t Bygning, hvis Ø stg av l h a r
sta a e t p a a d et fø r om talte F u n d am e n t. D enn e Bygning h a r ved sin Størrelse
og sit H væ lv ing sudsty r P ræ g et a f a t have væ ret H ov edbygn ing i d e t æ ldste
H ellig aan d shu s fra 1295.
A f
Østflø jen
er et Stykke næ rm est K o re t bev aret, som v a r K irkens
Sakristi
allerede i T u g th u stid e n og tidligere. D e t rumm ed e dels et Værelse, som n u er
Skriftestol, dels en vink elbø jet Del af
Klostrets Korsgang,
hvo raf den i N o rd Syd
løb end e G re n er frask ilt som Præ stens Værelse.
Ø stflø jen er i u d v e nd ig t M a a l 10,8 m b red , og d et bev aied e Stykke er 11,6
m lan g t, reg n et fra K o rets M u r. K orsgangen er indv end ig 2,0 m b red og over
hvæ lv et m e d K ryd shvæ lv inger. D ens V ink elbø jn ing skyldes som tidligere om talt,
a t d et g am le T ra p p e h u s v a r en H in d rin g fo r dens retlinede G enn em føring til
K o ret, og G en n em fø rin g en til K orets yngste Del er et Bevis for, a t hele Ø stfløjen
er yngre, eller hø jst sam tid ig m ed d enn e Del af K irken.
Ø stflø jen h a r n u k u n et Stokvæ rk m ed L o ftsrum u n d e r T ag et, m en af Skødet
p a a T u g th u se t i 1650 ses det, a t d er den G ang v a r to Stokværk, og i d et øverste
v a r
V an tmag erne s Værksted.
D e to D øre ind til K o ret viser, a t saaledes v a r
B ygningen ogsaa i K lostertiden , og af T rin e t i den øverste D ø r k a n d et ses, at
G u lv h ø jd e n fo r d e t øverste Stokvæ rk den G ang la a lige over Korsgangens H væ l
v inger, om tre n t 1,5 m u n d e r d et nuvæ rend e Loftsgulv, og Fløjens Langvægge
m a a d e rfo r h av e væ re t hø jere end de nuvæ rend e, vel svarende til V est
fløjens.
K o rsg ang en er lukk et u d m od U rte g a a rd e n og h a r et spidsbuet V in d u e for
h v e rt H væ lv fag . Skriftestolen h a r nu to V ind u er, m en iøvrigt kan d er in te t siges
13) C h. C hristensen og C h r. Ax. Jensen. 1. c. p. 74.