278 / 294
G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n
271
mers Tvistigheder og Forseelser er i fuld Samklang med det K rav, som Byernes
ældste Edslav
stillede om
eget Ting
og
egen Ret, jus mercatorum
eller
jus civile,
i Købstaden, uafhængigt af Herredstinget. Hvad enten man vil opfatte Lavene
som udskilte af de gamle Edslav eller som Nyskabninger, dannede efter deres
Forbillede, bliver denne Lighed paafaldende og karakteristisk. Dette Jurisdik
tionskrav fremmede i høj Grad Lavenes egoistiske Indstilling, saa at de kom til
at virke som Indkapslinger i Samfundet, der reagerede skarpt mod alle Indgreb
udefra, og som i Tide og i Utide søgte at hævde sig mod Angreb fra beslægtede
Lav, hvor Grænsen mellem Virksomhedsomraaderne ikke var trukket tilstrække
lig skarpt. Lavene kunde ogsaa søge at tvinge Priserne paa deres Varer op i et
Niveau, der generede Køberne, og for at opnaa Prisstigningen søgte Lavene at
kæmpe mod Markederne, fordi disse bød dem Konkurrencen og det frie Salg.
Baade Stridighederne og Prispolitikken medførte jævnlige Indgreb i Lavene fra
Borgmestre og Raad og fra Kongemagten, ja medførte, som vi har set, i
1526
endogsaa, at Frederik I ophævede alle Lav. Haandværkerlavene vegeterede, indtil
de efter Reformationen genopstod i delvis nye Former, medens det religiøse
Gildevæsen efter
1536
gik sin Død imøde.