Previous Page  275 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 275 / 294 Next Page
Page Background

268

G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n

syge Skotter, ligesom ogsaa Bøderne, der indkom i Skotternes Gæsteherberg,

skulde tilfalde Hospitalet.71)

Da

Københavns

Borgerskab efter Byens Overgivelse i

1524

ønskede at er­

hverve det ødelagte

Serreslevs

Jord, var det gennem Oldermændene for samtlige

Byens Lav,

at det

17

. Februar

1525

opfordrede Borgmestre og R aad til at hen­

vende sig til Kongen og til Roskilde Biskop om denne Sag. Derved faar man

oplyst, at Byen den Gang havde følgende

14

L a v :

Købmands Lavet, Kræmmer

Lavet, Brygger Lavet, Guldsmede Lavet, Bager Lavet, Smede Lavet, Skomager

Lavet, Skræder Lavet, Remsnider og Pungmager Lavet, Kødmanger Lavet, Bard-

skær Lavet, Buntmager og Skinder Lavet, Vognmands Lavet og Drager Lavet.

Denne Rækkefølge er ikke tilfældig, idet den med faa Undtagelser følges

uforandret ned i Tiden, og den er saa at sige en Lavenes Rangforordning, vistnok

fremkaldt med Hensyntagen dels til Lavets sociale Anseelse, dels til dets Æ lde.72)

Sammenholder man dette dels med

Erik af Pommerns

Forordning af

1422

,

dels med de i det foregaaende omtalte Skraaer, vil det ses, at Kongen opgiver,

at Borgere og de, som ikke har Embede, d. v. s. Haandværk, skal bjærge sig

med Købmandskab og Brygning.

Brygningen

er altsaa siden da bleven forbeholdt

et

særligt Lav.

Købmands Lavets Oldermænd i

1525

,

Herman Rølingh

og

Hans

van Ryen,

nævnes ogsaa som Oldermænd i

Tyske Kompagni,

og

Kræmmer Lavet

er formodentlig identisk med

Hellig Legems Gilde.

Købmands Lavet kaldes i en senere Skraa for

K lædebo

eller

Vantsnider

Lavet,

og det siges, at det stedse har været det højeste af Lavene i Byen og

adskilt fra Kræmmer Lavet.73)

Det i

1525

sidst anførte Lav,

Drager Lavet,

har ikke efterladt sig nogen mid­

delalderlig Skraa. Det omfattede siden

Kærredragere

og

Stangdragere,

som los­

sede Skibe og flyttede Fade og Tønder og andre svære Vægte paa Kærre eller

ved Bærestang. Det stod i social Henseende omtrent paa lige Fod med de saa-

kaldte

Pligtsfolk, ArbejdsmændeneJ

4)

4

.

December

1526

ophævede Frederik I alle G ilder og L a v

i Riget, fordi

de ofte havde givet Anledning til stor Tvedragt og Ulydighed blandt Almuen,

men alle i Byen skulde være i Gilde og Lav med Borgmestre og Raad . Enhver

Embedsmand, d. v. s. Haandværker, som vilde flytte til en By, skulde give en

rhinsk Gylden til Byen for at have Lov til at drive sit Haandværk, og han maatte

ikke besværes med nogen Gildekost; dog skulde de øvrige Haandværkere i Byen

undersøge, om han var god nok til sit Haandværk. Købmænd, men ingen Haand-

71) K.D. II Nr. 290.

72) K.D. I Nr. 233.

73)

K.D. II Nr. 559.

74) K.D. II Nr. 688.