275 / 294
268
G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n
syge Skotter, ligesom ogsaa Bøderne, der indkom i Skotternes Gæsteherberg,
skulde tilfalde Hospitalet.71)
Da
Københavns
Borgerskab efter Byens Overgivelse i
1524
ønskede at er
hverve det ødelagte
Serreslevs
Jord, var det gennem Oldermændene for samtlige
Byens Lav,
at det
17
. Februar
1525
opfordrede Borgmestre og R aad til at hen
vende sig til Kongen og til Roskilde Biskop om denne Sag. Derved faar man
oplyst, at Byen den Gang havde følgende
14
L a v :
Købmands Lavet, Kræmmer
Lavet, Brygger Lavet, Guldsmede Lavet, Bager Lavet, Smede Lavet, Skomager
Lavet, Skræder Lavet, Remsnider og Pungmager Lavet, Kødmanger Lavet, Bard-
skær Lavet, Buntmager og Skinder Lavet, Vognmands Lavet og Drager Lavet.
Denne Rækkefølge er ikke tilfældig, idet den med faa Undtagelser følges
uforandret ned i Tiden, og den er saa at sige en Lavenes Rangforordning, vistnok
fremkaldt med Hensyntagen dels til Lavets sociale Anseelse, dels til dets Æ lde.72)
Sammenholder man dette dels med
Erik af Pommerns
Forordning af
1422
,
dels med de i det foregaaende omtalte Skraaer, vil det ses, at Kongen opgiver,
at Borgere og de, som ikke har Embede, d. v. s. Haandværk, skal bjærge sig
med Købmandskab og Brygning.
Brygningen
er altsaa siden da bleven forbeholdt
et
særligt Lav.
Købmands Lavets Oldermænd i
1525
,
Herman Rølingh
og
Hans
van Ryen,
nævnes ogsaa som Oldermænd i
Tyske Kompagni,
og
Kræmmer Lavet
er formodentlig identisk med
Hellig Legems Gilde.
Købmands Lavet kaldes i en senere Skraa for
K lædebo
eller
Vantsnider
Lavet,
og det siges, at det stedse har været det højeste af Lavene i Byen og
adskilt fra Kræmmer Lavet.73)
Det i
1525
sidst anførte Lav,
Drager Lavet,
har ikke efterladt sig nogen mid
delalderlig Skraa. Det omfattede siden
Kærredragere
og
Stangdragere,
som los
sede Skibe og flyttede Fade og Tønder og andre svære Vægte paa Kærre eller
ved Bærestang. Det stod i social Henseende omtrent paa lige Fod med de saa-
kaldte
Pligtsfolk, ArbejdsmændeneJ
4)
4
.
December
1526
ophævede Frederik I alle G ilder og L a v
i Riget, fordi
de ofte havde givet Anledning til stor Tvedragt og Ulydighed blandt Almuen,
men alle i Byen skulde være i Gilde og Lav med Borgmestre og Raad . Enhver
Embedsmand, d. v. s. Haandværker, som vilde flytte til en By, skulde give en
rhinsk Gylden til Byen for at have Lov til at drive sit Haandværk, og han maatte
ikke besværes med nogen Gildekost; dog skulde de øvrige Haandværkere i Byen
undersøge, om han var god nok til sit Haandværk. Købmænd, men ingen Haand-
71) K.D. II Nr. 290.
72) K.D. I Nr. 233.
73)
K.D. II Nr. 559.
74) K.D. II Nr. 688.