288 / 294
K i r k e l i g e S t r i d i g h e d e r
281
Bestemm elser i T e stam e n te t opstod d er alligevel en voldsom S trid m ellem V i
k a re rn e og d en afdød es B roder, R a a d m a n d og N o ta r i K ø b e n h a v n
P eder Unger.
H a n synes fø rst a t h a v e k lage t til K irk en s K ap itel, d ernæ st til Biskoppens
O ffic ial i Ro sk ild e og sluttelig fa a e t udvirk et, a t Æ rk eb iskopp en n ed sa tte en
Komm issionsdom stol, b esta aen d e a f U n iv ersitetets R ek to r, D r.
T ilem a n Slech t,
og D r.
Christiern Pederssøn
a f Jo h a n n ite ro rd e n e n . H a n s første b ev ared e K lage-
m a a l til K omm issionsdom stolen er a f 20. J u n i 1481, saaledes a t D ød sfaldet
og d en første In d a n k n in g m a a væ re en D el æ ldre.
P eder U ngers
første K la g e p u n k t v ar, a t
V ikarerne uberettig et
h av d e b em æ g
tig et sig en
B reviarbog,
som h a n h a v d e k ø b t samm en m ed sin afd ø d e B rod er
H r. Jen s U n g e r fo r 30 M k. P enn ing e. M eden s H r. Jen s U n g e r la a p a a sit
Sygeleje, h a v d e V ik a re n H r.
Ja kob Jenssøn
ofte besøgt h am og læst T id e b ø n n e r
m e d h am . D a h a v d e h a n set H r. Jen s U n g ers B reviarbog p a a Bordet, og h a n
b a d d en Syge, om h a n m a a tte tag e d en h jem til sig. D en Syge svarede, at
h a n p a a ing en M a a d e k u n d e u n dvæ re Bogen, m en g av h am fo r en G ang s
Skyld L ov til a t la a n e den, n a a r h a n b ra g te d en tilbage, saa sn a rt T id eb ø n n ern e
skulde læses, og d e refte r tog h a n , stadig u d en den Syges V idend e, Bogen m ed
sig, n a a r de h a v d e læst T id e b ø n n e rn e samm en af den. M en d a h a n saa, a t den
Syge la a p a a sit Yderste, b eh o ld t h a n Bogen og leverede den ikke m ere tilbage.
P e d e r U n g e r v a r d en G a n g fo rh in d re t i a t komm e til K ø b en h a vn , m en
h a n send te B ud fo r a t k ræ v e Bogen udleveret. H r. Jak o b svarede, a t H r. Jens
h a v d e giv et h am Bogen, m e n h a n vilde straks h a v e lev eret den tilb ag e, hvis
A rv ing ern e stæ rk t k ræ v ede dette. S traks efter skrev dog H r.
Ja kob Jenssøn,
kalde t
M u n k , og H r.
Jen s H erm anssøn
til P e d e r U n g er, a t Bogen ikke vild e blive til
b ageg ivet.
H r.
J a ko b Jenssøn
ind røm m ed e, a t d a H r.
Jens Unger,
salig Ihukomm else,
b lev syg og ligesom blev g jo rt frem m e d fo r sine B rødre, kom h a n , rø rt af M ed
lid en h ed , ofte til h am og læste T id eb ø n n er m ed h am a f B reviaret, og ved en
D a g a t genn em se B reviaret, som den afd ø d e V ik a r h av d e til L a a n af K ap itlet,
b a d h a n h am om a t m a a tte la a n e Bogen fo r a t afskrive de nye H istorier, som
Synod en allerede fo r længe siden h av d e p a a la g t os a t læse, og h a n gav sin T il
ladelse dertil, n a a r jeg k u n tog den m ed m ig til de kanoniske B edetim er, „og
d ette g jo rd e jeg, saalæ ng e d er v a r L iv shaab i h am . M en tilsidst, d a den Syge
kæm p ed e sin D ød sk am p , forblev Bogen i m it H us, n a a r jeg efter Sæ dvane b e
søgte h am . D a d e t stod fast, a t h a n allerede længe fo rinden i sit T estam en te
h a v d e giv et d en til V ik a re rn e fo r visse T jene ster, spurgte jeg v o r P rio r, H r.
Jens H erm an ssøn ,
salig Ihukomm else, h v a d d er skulde gøres m e d Bogen, og
h a n bestem te e fte r sine B rødres R a a d , a t d en skulde blive hos m ig, fo r a t ikke
P ed er U ng er
skulde sæ tte sig i Besiddelse af den. O g saaledes h a r jeg ikke b e