105 / 156
Kapitel IV.
E
f t e r
Oberstens Død ansøgte Enken Kancelliet om
a t m aa tte hensidde i u sk ifte t Bo med sine 4 umyndi
ge Børn, og hun »ventede saa meget mere a t blive bønhørt,
som min afgangne Mand baade h a r stillet Caution fo r K ii-
ke Inspektions T jenestens Oppebørsel og ellers ikke tilba-
gestaa r med .nogen a f disse hans Regnskaber«. Hendes An
søgning blev bevilliget »for den Tid, hun forb liver i Enke
stand«. Af Kongen tillagdes hende en a a rlig Pension a f 300
Rdlr. f r a Oberstens Dødsdag a t regne, som skulde udredes
a f Partiku læ rkassen »indtil hun e fte r T u r rykke r op til
Hæving i General-Postkassen, hvo re fte r Pensionen udredes
a f denne«. I 1777 fik hun a f Kongen bevilliget et a a rlig t
Tillæg til Pensionen paa 30 Rdlr. a t udrede a f General-
Postkassen.71)
I en Del A a r forblev hun boende i Gaarden »Bag Bør
sen«, sysselsat med Adm in istrationen a f sit M armorbrud
i Norge og Opdragelsen a f sine Børn. Hendes afdøde Mands
Fuldmægtig, K ierulff, gik som B esty rer til Marmorbrud-
et, og vi have allerede læst om hendes Glæder og om hen
des Modgang med denne Besiddelse. Det v a r en meget sto r
Korrespondance, hun m aatte føre herom, hun havde Øje
OBERSTENS HUSTRU.