NicolaiEigtved

øverst til nederst med Oppudsning og Rengøring og

Reparationer, men det blev p rag tfu ld t illumineret, baade

paa hele Facaden og ved Porten under Pavillonen ud imod

Haven, — og hele den lange Riddersal i det nye Residens

Slot straalede som et eneste Lyshav (alene Illuminationen

kostede 5.851 R d lr.), og der blev holdt en sto r Caroussel

i det kgl. Ridehus med R ingridning o. s. v .; alt dette kræ

vede sto rt A rrangem en tstalen t og megen Smag, og Eigt-

ved v a r Mesteren fo r det hele. — Endnu en Gang maatte

han ordne Sørgefest og Castrum doloris i Slotskirken for

en a f sine kongelige Velyndere, det var for en af Danmarks

mest elskede Dronninger, Louise, F r. V’s Gemalinde, som

døde i 1751.66)

Hvorledes Eigtveds Udseende h a r været, vides ikke. No

get Billede a f ham ex isterer desværre ikke. I 1772 præsen

terede Maleren Peder Als for Akademiet et P o rtra it af

Eigtved, som kunde faas til Kjøbs for 5 Rdlr., og Akade

m iet samtykkede i Kjøbet og besluttede a t ophænge P o rtia i-

te t blandt de øvrige Medlemmer paa Grund af, a t han hav

de væ ret Akademiets D irek tø r; senere maa det være bo rt

tag e t eller bortkommen, — allerede i Fortegnelsen 179b

nævnes det ikke mere, — og hvor det nu er bleven af, vi

des ikke.67)

Som A rk itek t var Eigtved et Barn a f sin Tid. Han va r

opvoxet og udlæ rt i sin Tids S tilart. Ved en medfødt Skøn

hedssans og en ukuelig Flid havde han uddannet sig til —■

om ikke en Foregangsmand — saa dog til en høj Grad af

Fuldkommenhed i hin Tids alt beherskende Rococo. Han

var en Mester i den dekorative Udsmykning a f en Bygning,

baade udvendig og indvendig, saa vel som i den praktiske

Inddeling og Ind retn ing af Rummene. Fo r den nye, mere

klassiske Retning, som e fte r Midten af Aarhundredet fra