98 / 156
95
disse i Pension »maa ei nogen K reditor enten ved Indførsel
eller i and re M aaaer tilvende sig«.63)
Fo r sine undergivne va r Eigtved en god Mand og g jo r
de sit til a t befordre dem og forbedre deres Kaar. Der fore
ligger mange Exempler herpaa gj ennem hans Indstillinger,
— kun et enkelt a f dem skal her anføres, dels fordi det
viser, a t han ikke va r bange fo r a t komme igjen, selv om
Kongen én Gang havde afslaaet hans Bøn, dels fordi vi her
finde en personlig Udtalelse a f Kongen om ham. I et a f
sine Breve til Schulin fo rtæ ller Kongen: »
A t Captejn
Egtved in te resse re r sig saa meget for G artner Brun i Skan
derborg, kommer vel af, a t han gj erne vil forskaffe ham et
T illæg ; han h a r foreslaaet os det flere Gange, men vi anse
dette fo r en ny Belastning a f vort Chatol og h a r allerede
afslaaet det et P a r Gange. N aa r Hof Bygmesteren engang
bliver fæ rd ig (med Christiansborg Slot) indse vi ikke,
hvorfor Captein Egtved ei alene kan besørge alt ved Col-
ding og Skanderborg. A t han er en duelig Tegner, have vi
set a f hans Tegning over Skanderborg
«64)
Sin Konges og Kongehusets Velvillie bevarede han til
det sidste. Der findes kun en eneste Gang en M ishagsyt
ring a f Kongen imod ham, det va r e fte r a t Overledelsen a f
Residens Slottets Færdigopførelse var overdraget ham, da
synes hans Selvstændighedsfølelse a t være voxet noget
mere, end en Enevoldskonge kunde tillade. Han havde sam
men med M aterialforvalteren, Dajon, uden fø rst a t ind
hente Kongens Tilladelse, kjøbt 2 Materialheste til Brug
ved Slottets Bygning, fo r 38 Rdlr. I den Anledning hentede
han sig en Reprimande a f Kongen, som sagde, a t han vel
fo r denne ene Gang vilde betale Hestene, men tilholdt ham
ikke oftere a t gjøre sligt uden fø rst a t spørge om Lov.65) —