99 / 156
96
Da Kong Chr. VI døde i 1746, blev det paa lag t E igtved
a f Overhofmarskallen a t planlægge og udføre hele Sørge-
a rrangem en tet, fø rst ved hans L igfæ rd paa H irschholm
Slot, senere ved Castrum doloris i Christiansbo rg Slots
kirke. Det h a r sikke rt væ ret med vemodige Følelser, a t han
h a r ud fø rt disse sidste Æ resbev isn inger overfor sin afdøde
H e rre og Velgører, og n a a r dette Sø rgearrangem en t saa
ofte er bleven omtalt, formodentlig ford i det h a r h ø rt til
hans bedste A rbejder, saa er det fu ld t fo rstaaelig t, n a a r
han i dette h a r følt T rang til a t yde det bedste, hans Kunst
og Skønhedssans formaaede a t frem trylle. — Men til
Alvoren behøvede han dog ikke yderligere a t føje det æng
stende Spørgsmaal, som saa mange m aa tte g jøre sig, der
stod i Gunst hos en Enevoldshersker, og som nu stod over
fo r e t: »Kongen er død, Kongen leve«, nem lig: »Hvad nu
med Dig? E r nu mon ogsaa din Tid omme?« Nej, fo r dette
vidste han, a t han ikke behøvede a t fryg te. Han stod fa st
i den nye Monarks Tillid som i den bortgangnes, og de
Mænd, der under Kong F r. V bleve staaende som de ledende
ved S tatens Ror og som Kongens fø rste Raadgivere, Over
hofmarskallen, Greve A. G. Moltke og Udenrigsm inisteren,
J. S. Schulin, vare begge i fo r høj Grad E lskere a f Kunsten,
til a t de ikke vedblivende skulde holde Haanden over den,
de gjennem mange Aars Samarbejde havde læ rt a t agte
som A rk itek tu rens ypperste Rep ræ sen tan t i Danmark. —
Da Kong F r. V skulde krones, i Ch ristiansbo rg Slots K ir
ke, va r det da ogsaa Hof Bygmesteren, som m aa tte fore-
staa K roningsarrangem entet, ligesom han tidligere havde
in d re tte t og iscenesat de straalende Festligheder, der fand t
Sted den Gang, han som K ronprins i 1743 havde formælet
sig med Prinsesse Louise, — da blev Charlottenborg, hvoi
det nyg ifte P a r skulde bo, ikke alene endevendt fra