101 / 156
98
F ran k rig banede sig Vej hertil, stod han derimod frem
med, Fravigelsen a f det usymetriske, a f de vinde og skæve
L in ier til Fordel fo r de enklere og rene L in ier fa ld t ikke
i hans Skønhedssmag. F o r hans E ftermæ les og Berømmel
ses Skyld v a r det derfo r maaske i det heldige Øjeblik, a t
Døden kaldte ham, inden den nye Retn ing gik sin S e jrs
gang ogsaa gjennem vort Land. Maaske vare Skuffelserne,
han led, ved a t en Rep ræ sen tan t fo r denne nye, fremmede
Mode blev indkald t he r til Landet og fo rtræ ng te ham, med
virkende til hans Død i sin Manddoms bedste Aar, maaske
og formodentlig dog i endnu hø jere Grad h a r hans in ten
sive Arbejde fo r tid lig t opslidt hans Legemes K r a f t; Dø
den sparede ham i hv e rt Fald fo r kommende Ydmygelser,
tog ham bort, medens Glansen endnu om straalede hans
Navn og Gerninger, sparede ham fo r den Skæbne a t skulle
komme i S trid med sin egen Overbevisning fo r a t kunne
følge den nye Tids Mode og Strømninger. — I »Nachrich
ten von dem Zustande der W issenschaften und Künste« a f
Büsching, der udkom i 1754, gives der ham e fte r en ko rt
Biographie og Opregning a f nogle a f hans mest kj endte A r
be jde r følgende personlige E fte rmæ le : »Bey allen diesen
Verdiensten blieb sein Herz von Hochmuth und E itelkeit
frey, and er schämte sich durch eine nich t allgemeine Weis
he it weder seiner Geburt noch seiner V erw and ten
«
Endnu den 81. Mai 1754 v a r Obersten i Arbejde, idet
han den Dag udfærdigede en Tjenesteskrivelse til Rente
kammeret, men det er ogsaa den sidste Skrivelse, der kj en
des f r a hans Haand. T idligt om Morgenen, Fredagen den
7de Juni, lukkede han fo r stedse sine Øjne. Om der e r gaaet
noget Sygeleje forud fo r Døden vides ikke, men Dødsaar-
sagen angives at have væ ret et Slagtilfælde. E fte r Enkens
Ansøgning bevilligedes, a t »afgangne Nicolai E igtved, Vo-