S_DetGamleKøbenhavn

lige lille Handel i en fordringsløs Gade, der er smaaborgerlig

som Arkitektur betragtet, men koloreres ganske let af alle de

Smaasager, brogede, lidt triste, dog forjættende, der er Bog

menneskers Glæde. Man tilkender Stemningen Hygge, vist

især paa Regnvejrsdage i November. Og man udpeger Holbergs

Kastanje bag en Havemur. Jo, det er en køn Gade, altid ligesom

nedstemt. Dens Charme beror vel paa Mødet mellem Husenes

udviskede Fagader og det stilfærdige Pusleri i Boderne. Ga

den synes den rette Ramme om fredelige Mennesker, der smaa-

drømmer. Universitetsbibliotekets Murværk, denne haarde,

sildefødte Romantik i gotisk Manér, der uvægerlig frem

maner det kompletterende Billede af en skægget Arkivar med

dulmede poetiske Tilbøjeligheder, øger Fiolstrædes Vemod i

mine Øjne. De sidste Galocher og Paraplyer i København vil

antagelig kunne iagttages i denne Antikvariaternes Gade. Be

tegnende er det, at man finder en stor Boglade paa hver af det

egentlige Latinerkvarters yderste Positioner, nemlig paa Hjør

nerne af Kannikestræde og Købmagergade, Fiolstræde og

Nørrevold, Dyrkøb og Nørregade.

Omtrent saaledes, som her er skrevet, tegner dette Kvar

ters jævne Fysiognomi sig for den umiddelbare Betragter. St.

Pedersstræde og Studiestræde er at regne som Forstæder, paa

Vej ind i andre Milieuer. Det er jo i Hverdagens Gader, at By

delens sande Væsen skal forstaas, ikke paa det store Torv, selve

Frue Plads. Her lyder Højtidens Røst. Imidlertid — vort quar -

t i e r l a t i n (som man ynder at kalde denne Part af Staden, vel

for at betone dens paastaaede aandelige Slægtskab med Ana-

tole France’s og Pierre Champions Bydel mellem Quai Mala-

quais og Sorbonnen) er nu knap saa let at lodde, som det lader