Previous Page  68 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 133 Next Page
Page Background

lige lille Handel i en fordringsløs Gade, der er smaaborgerlig

som Arkitektur betragtet, men koloreres ganske let af alle de

Smaasager, brogede, lidt triste, dog forjættende, der er Bog­

menneskers Glæde. Man tilkender Stemningen Hygge, vist

især paa Regnvejrsdage i November. Og man udpeger Holbergs

Kastanje bag en Havemur. Jo, det er en køn Gade, altid ligesom

nedstemt. Dens Charme beror vel paa Mødet mellem Husenes

udviskede Fagader og det stilfærdige Pusleri i Boderne. Ga­

den synes den rette Ramme om fredelige Mennesker, der smaa-

drømmer. Universitetsbibliotekets Murværk, denne haarde,

sildefødte Romantik i gotisk Manér, der uvægerlig frem­

maner det kompletterende Billede af en skægget Arkivar med

dulmede poetiske Tilbøjeligheder, øger Fiolstrædes Vemod i

mine Øjne. De sidste Galocher og Paraplyer i København vil

antagelig kunne iagttages i denne Antikvariaternes Gade. Be­

tegnende er det, at man finder en stor Boglade paa hver af det

egentlige Latinerkvarters yderste Positioner, nemlig paa Hjør­

nerne af Kannikestræde og Købmagergade, Fiolstræde og

Nørrevold, Dyrkøb og Nørregade.

Omtrent saaledes, som her er skrevet, tegner dette Kvar­

ters jævne Fysiognomi sig for den umiddelbare Betragter. St.

Pedersstræde og Studiestræde er at regne som Forstæder, paa

Vej ind i andre Milieuer. Det er jo i Hverdagens Gader, at By­

delens sande Væsen skal forstaas, ikke paa det store Torv, selve

Frue Plads. Her lyder Højtidens Røst. Imidlertid — vort quar -

t i e r l a t i n (som man ynder at kalde denne Part af Staden, vel

for at betone dens paastaaede aandelige Slægtskab med Ana-

tole France’s og Pierre Champions Bydel mellem Quai Mala-

quais og Sorbonnen) er nu knap saa let at lodde, som det lader