72 / 133
pletter paa Gulvene, en Anelse af overgemt Brænderøg i Luf
ten. Gode Timer, tilbragt med Samtale, Porter og ristede Ka
stanier mindes i Taknemmelighed.
Borchs Kollegium skraat overfor ser en Kende afvisende
ud, det har Klassicismens Skal. Der er ogsaa en kold Resonans
i den kalkgraa Vestibule. Men gaar man til Bunds i den og
linder paa en lille fattig Dør, faar man en overraskende Gave:
store forvredne Træer, en Flade af Græs og en svulmende Sta
tue af Hercules samlet i et romantisk Billede foran stejle,
vejrslagne Baghuse. Der er Drama i dette Møde mellem den
grønne Studiegaard og den voksende By. De fleste af Vin
duerne i de truende Husmure ser mørke ud, nogle er blinde.
Men trængt op i en Krog findes en dejlig Altan, hvis Stue
lover et Eventyr. Den, der vil spore Vejen til Døren, maa bruge
megen Tid, det tør jeg love. Dog vel anvendt — thi selve Kvar
terets Løndomme aabner sig paa Færden.
Admiral Geddes Gaard og Regensen behøver vi ikke at
præsentere for vore Læsere. Men vi aabner gerne den vestre
Port til Universitetet paa Frue Plads. Den tunge Bue oplader
sig over et værdigt Prospekt — Bygninger til alle fire Sider
i mange Stilarter. Konsistoriums lille Stenhus, i hvilket det
akademiske Senat nu som for Aarhundreder siden holder sine
Møder, stammer fra Sengotiken. Ved Siden af det ligger et
pynteligt lille Gavlkvisthus fra Barokken, oprindeligt Embeds
bolig for Universitetets Økonomus, senere Professorgaard.
Den lange Fløj mod Nørregade hidrører fra Christian VI’s Tid.
Den rummer Højskolens Hjertekamre og udmærker sig ved
den sobreste Borgerlighed. Kun Stentrappen med et enkelt
Rækværk af Smedejern anslaar en let patricisk Tone. Lignende