114 / 211
Jørgen Wedebye
Valglisten udskrives. Fotografi fra beg. af
1 9 3 0
’rne.
2. Folkeregistret
Ved siden af de statistiske opgaver, som senere vil blive nærmere om
talt, viste det sig efterhånden, at kontorets administrative funktioner
blev stadig mere krævende. Den foran omtalte udarbejdelse af valg
listerne til rigsdags- og borgerrepræsentationsvalgene kom således i
høj grad til at bære præg af folketallets vækst samt af ændringer i
valgretsreglerne i tidens løb. Den kommunale valglov fra 1908, der
gav kvinderne valgret til borgerrepræsentationen mere end fordoblede
vælgertallet fra 55.000 i 1908 til 127.100 i 1909, hvilket betød, at 81 %
af den del af befolkningen, der betalte kommuneskat og var over 25
år, havde valgret. I 1921 var vælgertallet yderligere steget til 210.900.
Efter grundlovsændringen i 1915, som bl. a. gav kvinderne valgret til
rigsdagen, øgedes folketingsvælgertallet fra 78.500 i 19 13 til 217.300 i
1918. Herefter var antallet af vælgere ved folketingsvalg på grund af
den kommunale valglovs skatte- og opholdsbetingelser større end an
tallet af vælgere ved kommunevalg.
Selve valglisteudarbejdelsen foregik stadig, som det havde været til
fældet omtrent siden 1849, på grundlag af særlige valgskemaer, der
1 1 2