115 / 211
Statistisk Kontor 1883-1983
omdeltes til udfyldning blandt ejendommenes beboere sammen med
politiets mandtalslister i begyndelsen af november måned. Systemet
var forældet og meget mangelfuldt og førte til, at et betydeligt antal
vælgere slet ikke blev optaget på listerne og derfor ikke kunne afgive
deres stemme på valgdagen. Navnlig efter folkeafstemningen om sal
get af de vestindiske øer i 1916 opstod en voldsom kritik, som førte til,
at kommunalbestyrelsen i 1917 rejste spørgsmålet om snarest at få op
rettet et egentligt folkeregister i København. I begyndelsen af 1922 var
det nogenlunde afgjort, at et sådant register ville blive oprettet, samt
at det administrativt skulle henlægges under Statistisk Kontor, hvor
valglisterne udarbejdedes, og hvor de registrerede oplysninger tillige
ville kunne udnyttes til statistiske formål. Afgørelsen har antagelig
også været påvirket af mangler ved skattemandtallet, selvom dette
ikke medførte en tilsvarende kritik fra skatteborgernes side.
Den 14. marts 1924 blev der vedtaget en almindelig lov om opret
telse af kommunale folkeregistre, men allerede pr. 1. februar 1923 var
det københavnske register blevet etableret på grundlag af en på
samme dag afholdt folketælling. Det samme gjaldt for Frederiksberg
og Gentofte.
For valglisterne betød folkeregistrets oprettelse, at fejlenes antal så
at sige omgående faldt til et minimum samtidig med, at omkostnin
gerne ved valglisternes fremstilling blev formindskede. I begge disse
henseender er der endog senere sket yderligere forbedringer, navnlig
efter indførelsen af edb.
Med hensyn til folkeregistrets udvikling skal der i øvrigt henvises til
nærmere omtale andetsteds, således eksempelvis i Historiske Medde
lelser om København, årbog 1973, side 163 (Københavns Folkeregister
i 50 år). Her skal det blot nævnes, at folkeregistret efterhånden blev et
serviceorgan for alle offentlige myndigheder og til en vis grad også for
private og derved tilførtes kontoret yderligere en lang række admini
strative funktioner. Personaletallet i folkeregistret blev meget hurtigt
væsentligt større end antallet af beskæftigede i det oprindelig Statisti
ske Kontor. Statistikken og registret kom efterhånden til at fungere
som to afdelinger med hver sin ledelse, men naturligvis nært forbun
det i et løbende samarbejde. Under og efter krigen 1939-45 havde
folkeregistret en række specielle opgaver med uddeling af ratione
ringskort og legitimationskort.
113