125 / 211
Statistisk Kontor 1883-1983
Fattigvæsens historie 1816-78 (Tabelværk til Københavns Statistik
nr. 4). Disse værker er specielt nævnt her, fordi de påkaldte sig en
meget betydelig opmærksomhed også i udlandet, og efter særlig op
fordring blev der udarbejdet resumé af dem begge til optagelse i en
international publikation om offentlig velgørenhed.
Men også de øvrige statistiske værker fra Rubins hånd både før og
efter selve kontorets oprettelse, således om befolknings-, bolig-, er
hvervs- og ejendomsforhold, arbejderlønninger
m.fl., har høstet stor
anerkendelse, og der har aldrig i eftertiden hersket tvivl om Marcus
Rubins banebrydende betydning ikke blot for Statistisk Kontor, men i
det hele taget for den kommunale statistik både her og i udlandet.
At Statistisk Kontors første borgmester H. N. Hansen ikke altid
havde næret den mest glødende interesse for statistikken fremgår af en
historie, som i hvert fald har berørt Rubin selv så stærkt, at han har
medtaget den i sine erindringer:
»Efter nu og da at have haft samtaler med borgmester Hansen, gik jeg en dag op
til ham med et færdigt tabelværk, idet jeg samtidig ville have ham til at in
teressere sig for oprettelsen af det statistiske kontor. Den dag havde vi vort første
og sidste sammenstød. Han stod, da jeg kom ind, ved vinduet ud imod Katte
sundet i sit kontor på det gamle rådhus. Jeg gik da hen til ham og gav ham
bogen. Han tog den i hånden, holdt den et øjeblik, smed den så hen langs vin
dueskarmen, så jeg troede vinduet skulle gå i stykker, og råbte til sidst: »Tror
De, der er tre mennesker i hele byen, der bryder sig om sådan en samling tal?«
Jeg havde aldrig før i mit liv truffet noget lignende, anså naturligvis slaget for
tabt og svarede roligt og ærligt, som jeg mente det: »Nej, men selv om der er
flere spækhøkere i byen end folk, der studerer sanskrit, hører de sidste jo også
til.« Da skete der noget højst mærkværdigt, som jeg heller aldrig havde truffet
før. H. N. Hansen tav, gik stuen rundt, kom tilbage, så på mig med det ejen
dommelige drag af blødhed, han kunne have over sine storskårne træk, og
sagde: »Jeg havde uret, kom nu og sæt Dem ned og lad os tale om tingene.« Fra
den dag og i de tredive år, der fulgte, havde jeg hans venskab og støtte.«
2.2. Den videre udvikling
Marcus Rubin forlod Statistisk Kontor, da han i 1895 fik tilbudt stillin
gen som chef for Statens Statistiske Bureau, der jo forståeligt nok for
ham måtte stå som en naturlig afslutning på hans statistiske løbebane.
Han efterfulgtes af Cordt Einar Trap (1896-1922), som dermed over
tog et fundament, der stort set omfattede alle de kommunalstatistiske
123