opgaver, som der dengang og i mange efterfølgende år var brug for at
få løst. Det er derfor også ganske naturligt, at den videre udvikling i
mangt og meget tog form af en udbygning af de hidtil behandlede
emneområder.
Ved folketællingen i 1901 udvidedes området for hovedstadstabel
værkerne med Gentofte-Ordrup, således at publikationerne foruden
København (med de fra 1. januar indlemmede Valby- og Brønshøj -
distrikter), Sundbyerne (indlemmet fra 1. januar 1902) og Frederiks
berg kom til at omfatte Gentofte kommune. Dette måtte forekomme
meget naturligt, eftersom tilvæksten i Gentoftes befolkning i det væ
sentlige fremkom ved udflytning fra København.
Som noget nyt blev der endvidere ved folketællingen i 19 11 spurgt
om arbejdsstedsadresse for de, hvis daglige virksomhed foregik uden
for deres hjem. Det var på grundlag af det herved fremkomne mate
riale, man for første gang fik belyst Københavns betydning som er
hvervskommune for nabokommunerne Frederiksberg og Gentofte.
Ca. 60 pct. af forsørgerne med bopæl i hver af de to kommuner havde
således deres erhverv i København. Denne undersøgelse kan betragtes
som en forløber for senere mere indgående undersøgelser af denne i
mange henseender væsentlige problemstilling, jfr. nedenfor.
Rubins indkomststatistik blev fulgt op og i øvrigt udvidet med op
lysninger om skatteydernes formueforhold, første gang i 1907. Samme
år påbegyndtes den intensivering af boligstatistikken, som ved brug af
oplysninger fra rodemestrene om ledige lejligheder og bygningsinspek
tørerne om byggevirksomheden efterhånden førte til et forbedret
overblik på dette væsentlige område. Den fuldt integrerede bolig- og
byggestatistik, som vi kender den i dag, er dog først senere blevet ud
viklet.
Fra og med 1900 blev det pålagt Statistisk Kontor redaktionelt at
varetage udarbejdelsen af kommunens årlige regnskabsberetning, en
opgave, som kontoret udførte helt frem til 1938.
I Cordt Einar Traps periode begyndte de tekniske hjælpemidler så
småt at vinde indpas, men det fortælles, at han havde et temmelig kri
tisk forhold til regnemaskiner. Præsenteret for en beregning spurgte
han sædvanligvis, om den var foretaget på regnemaskine, og hvis dette
var tilfældet, kontrollerede han den selv. Det må have været en bela
stende praksis, navnlig hvis den også omfattede oplysningerne i Stati
Jørgen Wedebye
124