Previous Page  131 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 131 / 211 Next Page
Page Background

Statistisk Kontor 1883-1983

den offentliggjorte statistik. Talmaterialets tilvejebringelse er indtil

1975 sket i Statistisk Kontor, hvorefter Danmarks Statistik har vare­

taget produktionen.

Sideløbende med de nævnte bestræbelser har man fået løst et andet,

efterhånden stærkt påtrængende problem, nemlig opbygningen af en

systematisk statistik over flytningerne inden for Københavns kom­

mune, altså mellem de forskellige dele af byen. Før i tiden belyste

flyttestatistikken udelukkende bevægelserne mellem hele kommuner,

hvorimod der nu blev mulighed for hurtige og præcise registerbase­

rede oplysninger om både interne og eksterne flytninger også for

mindre delområder i den enkelte kommune. En sådan statistik ved­

rørende distrikter i København offentliggøres nu årligt i Tal-serien,

første gang i Tal nr. 3, 1975, med oplysninger om året 1973. Proce­

duren har i øvrigt dannet forbillede for Danmarks Statistiks behand­

ling af tilsvarende problemstillinger.

2.3.2. Befolkningsprognoser

Statistisk Kontors således omtalte udviklingsarbejde passede som hånd

i handske til en sideløbende bestræbelse på at få udviklet en systema­

tisk produktion af befolkningsprognoser. I denne henseende stod man

på grund af tiltagende planlægningsvirksomhed over for et stærkt

voksende behov, og det ville være helt uantageligt »blot« at opstille

prognoser for København som helhed. Politiske og administrative be­

slutninger vedrørende sygehuse, plejehjem, skoler og daginstitutioner

m.m. kunne ikke i større udstrækning understøttes af befolknings­

prognoser, medmindre der var tale om en geografisk opdeling af be­

regningerne. Målsætningen måtte derfor gå ud på fremstilling af både

køns-, alders- og distriktsopdelte prognoser, til dels endda prognoser

for roder eller endnu mindre områder.

På den anden side kunne man imidlertid ikke undgå inddragelse af

materiale også ud over København. Udviklingen i København er så

nært forbundet med omegnskommunernes udvikling, at problemet

kun kunne løses ved hjælp af en beregningsmodel, der var indrettet på

at modtage og behandle informationer for en større, i udviklings- og

til dels også planlægningsmæssig henseende, sammenhængende re­

gion.

129