Previous Page  135 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 211 Next Page
Page Background

Statistisk Kontor 1883-1983

opgørelser, der senere er blevet udbygget og fulgt op på landsplan af

Danmarks Statistik.

Københavns kommunes lønanvisningssystemer ligger i dag til grund

for talrige personalestatistiske opgørelser samt for materialeleverancer

både til Det fælleskommunale Løndatakontor og til Danmarks Stati­

stik. Omvendt kan der fra Danmarks Statistiks erhvervsregister leveres

en del erhvervsoplysninger, også om enkeltvirksomheder, men dog

ikke uden væsentlige restriktioner med hensyn til dataindholdet. Som

helhed dækker de erhvervsstatistiske oplysninger endnu ikke helt kom­

munens behov, men en videre udvikling af emneområdet er i gang.

Statistiske oplysninger om indregistrerede motorkøretøjer i distrik­

ter og bydele m. v., som i flere henseender har betydning for kommu­

nens planlægningsvirksomhed er tilvejebragt på grundlag af uddrag

fra Centralregistret for Motorkøretøjer.

På tilsvarende måde regner man med at kunne foretage en (stærkt

efterspurgt) geografisk opdeling af arbejdsløshedsstatistikken på kø­

benhavnske distrikter ved hjælp af uddrag fra Centralregistret for

Arbejdsmarkedsstatistik.

I det omfang, der er tale om personlige oplysninger i sådanne ud­

drag, skal både levering og efterfølgende statistisk anvendelse natur­

ligvis være dækket ind af den fornødne forskriftsmæssige hjemmel i

overensstemmelse med registerlovens bestemmelser. Til statistiske for­

mål er det imidlertid ofte tilstrækkeligt med et materiale, der er af-

identificeret for de personlige oplysningers vedkommende, og i så fald

vælger man alene af praktiske grunde denne form.

Det tidligere omtalte af overborgmesteren udsendte almindelige

cirkulære om kontorets virksomhed har været til stor hjælp ved de

nævnte produktionsmæssige omlægninger, fordi det klart har befæstet

kontorets status og styrket dets kompetence til aktiv indsats i statistisk

øjemed. Cirkulæret har dermed også banet vejen for et forbedret sta­

tistisk samarbejde tværs over magistratsgrænserne og Statistisk Kontor

er nu i meget højere grad end før i tiden i løbende kontakt med de for­

skellige grene af den kommunale forvaltning.

2.3.5. Løbende service

Statistisk Kontor har således været Socialforvaltningen behjælpelig

med udarbejdelsen af et »Socialt Atlas vedrørende Omsorgsydelser«,

12

133