Previous Page  139 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 211 Next Page
Page Background

Statistisk Kontor 1883-1983

og Statistisk Kontors befolkningsprognoser, som af tidligere omtalte

grunde stiller krav om en række statistiske og planlægningsmæssige

oplysninger for hele hovedstadsregionen, så vil disse oplysninger ikke

umiddelbart kunne tilvejebringes af Statistisk Kontor for andre kom­

muner end København. Man har derfor indgået en aftale med Dan­

marks Statistik, som leverer de fornødne befolkningsstatistiske oplys­

ninger i afidentificeret form for regionen som helhed, og på dette

grundlag, sammenholdt med informationer fra Hovedstadsrådets

Planlægningsafdeling og Københavns kommune om de forventede

boligmæssige ændringer, fremstilles derefter i en fællesproduktion

både Hovedstadsrådets og Københavns kommunes befolkningsprog­

noser.

På denne baggrund har der udviklet sig et nært og indgående sam­

arbejde med Hovedstadsrådets Planlægningsafdeling, og samarbejdet

med Danmarks Statistik, som naturligvis altid har gjort sig gældende,

er blevet stærkt intensiveret.

Efter sagens natur omfatter samarbejdet med disse to instanser også

andet end befolkningsprognoserne, jfr. eksempelvis Statistisk Årbog,

hvis regionsafsnit nu udgives i særtryk som Hovedstadsrådets Statisti­

ske Årbog.

Endvidere har Statistisk Kontor fast repræsentation i arbejdsmar­

kedsstatistikudvalget, kommunekontaktudvalget og planlægningssta­

tistikudvalget samt talrige andre udvalg under Danmarks Statistik. I

samme forbindelse kan nævnes kontorets repræsentation i Lovmodel­

rådet under Det økonomiske Sekretariat.

Herudover er der løbende kontakt mellem Københavns Statistiske

Kontor og de tilsvarende bystatistiske kontorer i Odense, Ålborg og

Århus. Der afholdes et fast årligt dansk bystatistikermøde, hvor man

drøfter fælles problemer af generel karakter og derudover behandles

de mere specielle problemer i særlige arbejdsgrupper nedsat fra sag til

sag. Der har således været nedsat en arbejdsgruppe med det formål at

udforme og overfor boligministeriet tilkendegive en fælles holdning

for de fire store byer med hensyn til nogle praktiske registrerings­

problemer vedrørende bygnings- og boligregistret.

Endelig lægger man stor vægt på samarbejde med de kommunale

organisationer, altså Amtrådsforeningen og Kommunernes Landsfor­

ening. Landsforeningens økonomisk-statistiske afdeling er i øvrigt -

137