![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0142.jpg)
ind i den spanske hær ved at købe sig en kaptajnsgrad og deltog som
sådan i en krig på den marokkanske kyst 1774-75. 1780 finder vi ham
på Cuba som adjudant hos en spansk general. Det følgende år er han
avanceret til oberstløjtnant og deltager sammen med franske tropper i
erobringen af den engelske besiddelse Pensacola i Florida.
Omkring 178 1-82 er Miranda blevet grebet af ideen om at få de
spanske koloniområder i Amerika gjort selvstændige og uafhængige af
Spanien. Denne idé bliver hans skæbne. Resten af sit brogede liv ar
bejder han med denne tanke som et hovedmål.
I 1783-84 opholdt Miranda sig i USA for at søge støtte til en revolu
tion i spansk Amerika. USA havde på dette tidspunkt netop afsluttet
sig egen frigørelseskrig mod England, og man var derfor ikke umiddel
bart indstillet på nye operationer andre steder mod andre kolonimag
ter. Det lykkedes ham dog i USA at knytte mange værdifulde private
forbindelser, som han senere holdt kontakten vedlige med.
En af Spaniens potentielle fjender og medrivaler til koloniseringen i
Amerika var England. Miranda søgte efter sine forgæves anstrengelser
i USA til London for at vinde den engelske regering for et revolutio
nært projekt rettet mod det spanske kolonirige. Fra London går turen
1785 til Berlin. Derfra videre til Wien, så til Italien, videre gennem
Grækenland til Konstantinopel.
Fra den spanske regerings side er man klar over Mirandas europæi
ske mission, og man følger derfor nøje hans færden og instruerer sam
tidig alle spanske ambassadører om i videst mulig udstrækning at bag
tale Miranda ved de hoffer, som han får forbindelse med.
Miranda rejser som spansk greve, en titel, som han formodentlig var
uberettiget til at føre. Dette forhold benyttes alle steder af de spanske
ambassadører til at danne udgangspunkt for bagtalelser og mistænke
liggørelse af denne revolutionære udsending. Miranda havde fortsat
svært ved at skabe interesse og forståelse for sit anti-spanske projekt.
Miranda synes efterhånden i forbindelse med sin europæiske rund
rejse mere eller mindre frivilligt at være blevet indblandet i forskellige
politiske intriger, dels i de enkelte lande, han besøgte, dels landene
imellem.
Der hviler fortsat et gådefuldt slør over mange af de projekter og
engagementer, som Miranda bliver viklet ind i. Et uafklaret spørgs
mål er for eksempel finansieringen af hans mission. Man ved ikke,
Hans Chr. Bjerg
140