143 / 211
En revolutionær turist
hvem der i hvert fald frem til 1786 finansierer ham. Der synes at være
kredse i såvel USA, England og Tyskland, der står bag ham. Sikkert er
det i hvert fald, at han ikke hjemmefra kan have haft en formue, lige
som det heller ikke kan ses, at det har været muligt for ham i spansk
tjeneste at opbygge en formue, der ville tillade ham at rejse flere år
rundt i Europa med en tjener.
Fra Konstantinopel går turen til Rusland. Han træffer her svenske
ren G. M. Sprengtporten, der arbejder for en frigørelse af Finland.
Det er, som om han alle steder tiltrækker latente frihedsbevægelser af
den ene eller anden slags og af disse bruges som en slags revolutionær
konsulent. Gennem Sprengtporten bliver han involveret i hele den
russiske Skandinavienspolitik, herunder modsætningen til Sverige.
Han blev også introduceret for kejserinden, Katarina den Store, der
tilsyneladende fandt stort behag i den smukke sydamerikaner, og det
menes ligefrem, at han en overgang var kejserindens elsker. På grund
af sin stigende indflydelse ved det russiske hof blev han modarbejdet
af førsteministeren Potemkin, og han fandt det derfor klogest at for
trække. Den 18. september 1787 forlod han St. Petersborg i øvrigt for
synet med en introduktionsskrivelse fra kejserinden til alle russiske
gesandtskaber i udlandet med ordre til at være Miranda behjælpelig
på forskellig måde.
Der har været fremsat den teori, at Mirandas ophold i Skandina
vien, som han nu vender sig til, delvis finansieres af Rusland, idet han
skulle have til opgave at skaffe politiske efterretninger fra dette om
råde til brug for den russiske udenrigspolitik. Forskelligt kunne tyde
på dette forhold, men intet er sikkert bevist.
Miranda blev også præsenteret for den svenske konge Gustav 3.,
som tilsyneladende var interesseret i at få oplysninger ud af ham ved
rørende Ruslands hensigter! I Stockholm boede han i øvrigt hos den
russiske ambassadør under et pseudo-navn. Miranda færdedes uden
videre i de højeste svenske kredse, som inviterede ham på visitter.
Overalt får han forevist seværdigheder og militære anlæg, som han
tilsyneladende interesserer sig meget og omhyggeligt for. At dømme
efter dagbøgerne antager nogle af hans optegnelser i så henseende
nærmest spionens håndværk. I Sverige kan man under hans ophold i
dette land ikke have betragtet ham som spion, at dømme efter den
modtagelse han fik alle steder. Bl. a. havde han lejlighed til at bese den
141