Previous Page  133 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 211 Next Page
Page Background

Statistisk Kontor 1883-1983

Det er klart, at hele den således omtalte befolkningsstatistiske bag­

grund måtte føre til en væsentlig skærpelse af diskussionen omkring

berettigelsen af de almindelige folke- og boligtællinger. Forud for

1975, hvor den næste tælling efter den gængse rytme skulle afholdes,

var der dog nogenlunde bred enighed om, at man ikke vedblivende

kunne ulejlige befolkningen med at besvare omfattende spørgeske­

maer, for så vidt angår forhold, som i forvejen var eller burde være de

offentlige myndigheder bekendt. Som en umiddelbar konsekvens af

dette synspunkt kunne man forestille sig en direkte anvendelse af det

centrale personregister som grundlag for udsendelse af spørgeskemaer,

hvorpå der kun blev spurgt om forhold, som ikke fremgik af selve re­

gistersystemet, altså i denne sammenhæng først og fremmest bolig­

oplysninger.

Man kunne imidlertid også tænke sig en væsentlig mere radikal om­

lægning, nemlig at udbygge eller supplere det eksisterende person­

registersystem med et boligregister, hvilket én gang etableret kunne

vedligeholdes ved hjælp af oplysninger om nybyggeri og nedrivninger

m. v. Befolkningens tilknytning til boligerne kunne løbende ajourføres

under hensyn til de i forvejen registrerede oplysninger om fødsler,

dødsfald og flytninger m.v. Da der yderligere fra skattevæsenet og

arbejdsgiverne på længere sigt skulle kunne fremskaffes oplysninger til

brug for sociale og erhvervsmæssige grupperinger, kunne man for­

nemme en mulighed for total afskaffelse af de gamle tællingsformer.

Befolkningen skulle ikke længere ulejliges med omfattende skema­

besvarelser, og når et samlet system var tilvejebragt, ville de register­

baserede tællinger kunne foretages langt hurtigere, hyppigere og

efterhånden også billigere end i gamle dage. Registrerede oplysninger

om bygninger og boliger ville endvidere kunne bruges til forskellige

administrative formål, eksempelvis i forbindelse med ejendomsvurde­

ringerne.

På denne baggrund gik Statistisk Kontor på Københavns vegne

stærkt ind for etableringen af et kommunalt boligregistersystem, og

som en naturlig konsekvens måtte man så samtidig anbefale, at der

ikke blev afholdt en traditionel folke- og boligtælling i 1975. Efter at

have samlet reaktionerne fra både København og Frederiksberg, de

2.3.3. Bygnings- og boligregistret

131