133 / 211
Statistisk Kontor 1883-1983
Det er klart, at hele den således omtalte befolkningsstatistiske bag
grund måtte føre til en væsentlig skærpelse af diskussionen omkring
berettigelsen af de almindelige folke- og boligtællinger. Forud for
1975, hvor den næste tælling efter den gængse rytme skulle afholdes,
var der dog nogenlunde bred enighed om, at man ikke vedblivende
kunne ulejlige befolkningen med at besvare omfattende spørgeske
maer, for så vidt angår forhold, som i forvejen var eller burde være de
offentlige myndigheder bekendt. Som en umiddelbar konsekvens af
dette synspunkt kunne man forestille sig en direkte anvendelse af det
centrale personregister som grundlag for udsendelse af spørgeskemaer,
hvorpå der kun blev spurgt om forhold, som ikke fremgik af selve re
gistersystemet, altså i denne sammenhæng først og fremmest bolig
oplysninger.
Man kunne imidlertid også tænke sig en væsentlig mere radikal om
lægning, nemlig at udbygge eller supplere det eksisterende person
registersystem med et boligregister, hvilket én gang etableret kunne
vedligeholdes ved hjælp af oplysninger om nybyggeri og nedrivninger
m. v. Befolkningens tilknytning til boligerne kunne løbende ajourføres
under hensyn til de i forvejen registrerede oplysninger om fødsler,
dødsfald og flytninger m.v. Da der yderligere fra skattevæsenet og
arbejdsgiverne på længere sigt skulle kunne fremskaffes oplysninger til
brug for sociale og erhvervsmæssige grupperinger, kunne man for
nemme en mulighed for total afskaffelse af de gamle tællingsformer.
Befolkningen skulle ikke længere ulejliges med omfattende skema
besvarelser, og når et samlet system var tilvejebragt, ville de register
baserede tællinger kunne foretages langt hurtigere, hyppigere og
efterhånden også billigere end i gamle dage. Registrerede oplysninger
om bygninger og boliger ville endvidere kunne bruges til forskellige
administrative formål, eksempelvis i forbindelse med ejendomsvurde
ringerne.
På denne baggrund gik Statistisk Kontor på Københavns vegne
stærkt ind for etableringen af et kommunalt boligregistersystem, og
som en naturlig konsekvens måtte man så samtidig anbefale, at der
ikke blev afholdt en traditionel folke- og boligtælling i 1975. Efter at
have samlet reaktionerne fra både København og Frederiksberg, de
2.3.3. Bygnings- og boligregistret
131