164 / 211
Hans Chr. Bjerg
venligt, og hans frue viste os de mange stik, der fandtes i sale og sove
rum. Vi besøgte den tilhørende kirke, som er udmærket og nydelig.
Derefter beså vi en afdeling med små celler, mørke og kolde, hvori de
mest sindssyge var anbragt. Synet af en 17-årig pige gjorde mig trist til
mode. Et andet sted talte vi med en kvinde på omkring 30 som hed
madame Monck, kone til en dommer på de vestindiske øer. Hun for
talte os, at hun var dronning Caroline Mathilde. På vejen hjem passe
rede vi Skydebanen
(Jardin del arcabuz),
som ligger uden for Vester
port. Der er dér en smuk taverna, hvor et dilettantselskab holder til.
Vi spiste her en udmærket middag. Her var en tjenestepige, virkelig
meget sød, hun indvilligede i at kysse mig, men ville ikke have andet
med mig at gøre. Vi trak os tilbage kl. 7. Efter at have sat Anker af ved
hans hjem tog jeg til min pige, tjenestepigen.
6
. februar
Drak the hos Treschow. Der var et dameselskab. Hans
kone er vist over 85. Han viste mig en sjælden bog, som havde tilhørt
Filip 1. af Spanien. Den var signeret med hans hånd.
7.
og 8. februar
Læste hjemme om landet. Besøgte Suhm med
hvem jeg diskuterede litteratur.
8
. februar
Kl. 2 Vi tog jeg sammen med Souza og madame til ge
neral Classen fra Norge (generalmajor J. F. Classen, født i Christiania,
1725-1792), en udmærket mand, som har et kanonstøberi, der sam
men med andre etablissementer findes omkring Frederiksværk (Mi
randa skriver
Fredensbourg),
han nyder stor anseelse. Her befandt sig
et udmærket selskab deriblandt madame de la Calmette (Catharina
Elisabeth, f. Iselin, 1759-1805), hans steddatter (idet Classen 1783-86
havde været gift med hendes moder), den mest pikante kvinde, som
jeg har mødt her. General Wegener (generalmajor W. T. Wegener
1724-92) var der og Mr. de la Calmette (A. de la Calmette 1752-1803,
ritmester og fra 1783 amtmand). Jeg fik at vide, at den danske konges
årsindtægter i øjeblikket udgør 8.250.000 rigsdaler. Generalen (Clas
sen) inviterede mig, Souza og madame Souza til at bese hans etablisse
menter. Bagefter tog jeg til den engelske klub, inviteret af Kaas. Ud
mærket selskab. Da jeg kom hjem kl. 1 1 var der en tjenestepige i mit
værelse, hun taler lidt engelsk, har en god skikkelse og er godt klædt,
men hendes ånde lugtede af vin. Hun måtte gå ret hurtigt, således at
ingen i huset så noget. Jeg gav hende 5 rigsdaler med hvilke hun var
tilfreds.
164