Previous Page  159 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 211 Next Page
Page Background

En revolutionær turist

græd meget, og da jeg spurgte om grunden dertil, fik jeg at vide, at

vedkommende for 3 dage siden var blevet dømt til halshugning på

grund af barnemord. Jeg spurgte min ledsager om det ikke var muligt

at gøre noget. Jeg ville søge de mennesker, der kunne trøste. Jeg ville

resolut tale med alle, om det så skulle være kronprinsen, derom. Der­

efter var vi i Stokhuset, hvor vi så torturinstrumenter. Der sad 44 fan­

ger i underjordiske celler. Jeg fik fortalt, at Struensee havde indført en

lov, der afskaffede torturinstrumenter.

22. januar

Vi vendte tilbage til Stokhuset for at se undersøgelsen

af fangerne. Vi blev yderst høfligt modtaget af chefen, Mr. Pitzler.

Han oplyste mig om, at den mest udbredte forbrydelse i denne by er

tyveri, hvilket bl.a. hænger sammen med folks hang til hazardspil

gennem lotteriet. Besøgte senere Mr. Suhm, der som sædvanlig var at

finde i sit bibliotek. Kom hjem kl. 3 og spiste. Anker har skrevet til

mig, at han vil gå til kronprinsen angående den barnemorderske, som

vi så igår. Ved Gud, jeg håber han vil have heldet med sig! Modtog

besked fra Elliot om, at han havde noget vigtigt at fortælle mig. Gik

til ham med det samme og fik at vide, at der var indløbet brev fra

Stockholm om, at den spanske minister på sit hofs vegne dér havde

krævet mig udleveret som værende hans undersåt, og at jeg var mis­

tænkt for højforræderi. Samt at jeg var i Ruslands tjeneste. Jeg tak­

kede ham for denne advarsel. Anker kom med melding om, at pigen i

fængslet ville blive benådet. Hvilken tilfredshed jeg føler i hjertet! Jeg

talte med Anker om, at fangernes forhold burde forbedres. Ministre­

nes interesse er vakt. Jeg bragte ham Howards bog, således at han

kunne sætte sig ind i emnet og få oplysninger om, hvorledes det forhol­

der sig i andre lande. Han fortalte mig, at kronprinsen havde ønsket at

hilse på mig.

23. januar

Besøgte sammen med Anker Forbedringshuset

(la Casa

de Corrección)

på Christianshavn. Etableret af Christian 6. i 1736, og

rummer i øjeblikket 297 fanger, af hvilke 199 er kvinder og 98 mænd.

Direktøren Koefoed er et humant indstillet menneske, der modtog os

med stor høflighed. Vi så sale, hvori kvinder og piger spandt og kar­

tede. Salene er store og nydelige med udmærket lys, men luften for­

nyes ikke tilstrækkeligt, ligesom dette heller ikke er tilfældet med den

nødvendige rengøring. Alt i alt er dette fængsel et af de bedste, der er i

Europa.

159