158 / 211
Hans Chr. Bjerg
ket med mange haver eller køkkenhaver fra hvilke de forsyner byen
med grøntsager og alle former for frugter. Der er mange små lands
byer og i en af disse så vi en fajancefabrik, som det er almindeligt i
England. Der fremstilles også forme til raffinering af sukker. Indbyg
gerne, siges det, er oprindeligt hollændere. Vi var inde i et af husene
og måtte beundre renligheden og den gode orden. Da vil skulle tilbage
over broen, var klokken over 2 og den var da lukket, idet den på grund
af gudstjenesterne om søndagen er lukket om formiddagen og efter
middagen. Anker sendte bud til den vagthavende officer, der viste os
den venlighed at åbne broen, så vi kunne komme over.
21. januar
Anker afhentede mig kl. 10 for at vise mig fængslerne.
Vi kørte i vogn til det såkaldte Blåtårn
(Torre-azul).
Det første vi så,
var spanske kapper
(los Mateletes-Españoles),
som findes gengivet hos
Howard (engelsk fængselsreformator). Det er nogle store natspande af
træ med et hul i bunden, hvori delinkventens hoved anbringes, og til
føjet en blyvægt ovenpå. På denne måde bliver delinkventen ført gen
nem byen. Der blev lukket op til et lille fangehul under jorden, der
ikke var mere end 10 fod på hver led og så lavt, at det var umuligt at
stå oprejst. Her befandt sig en 18-årig svensk dreng. Ydermere havde
han en tyk fangekæde, der var anbragt på hans fod og på en ring i
loftet. Jeg spurgte, hvori hans forbrydelse bestod. Han havde taget
nogle ting. Men hvorfor har han fangekæde på? Fordi han måske ellers
ville dræbe den anden, der havde været hans medskyldige. Hvorledes
er dette muligt, Mr. Anker? Stanken i cellen stammede fra to store
natspande, i hvilken fangen forrettede sin nødtørft, den ene var næ
sten fyldt og den anden halvfuld. Jeg spurgte, hvorfor man ikke ren
gjorde disse, og fik til svar, at de kun blev rengjort 5-6 gange om året.
Hvilken helvedes stank! Dette kunne umuligt passe, da det er umuligt
for et enkelt menneske at levere så megen afføring på kun 2 måneder.
Sengen var en træbriks uden madras, tæppe eller halmstrå, der var
intet, ved hjælp af hvilket den ulykkelige unge mand kunne vedlige
holde livet. - Stakkels menneskehed! Vi så andre celler på 1. etage af
lignende dimensioner, men højere og med lys, forsynet med seng med
halmmadras. Der var anbragt tre unge kvinder i en sådan celle. Den
stakkels Anker rystede af afsky over at se disse ting! Derfra tog vi til
byens fængsel, hvor der var anbragt ca. 60 fanger, for hovedpartens
vedkommende i gældsfængsel. Jeg bemærkede en ung 18-årig, der
158