Previous Page  157 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 157 / 211 Next Page
Page Background

En revolutionær turist

dig. Den har to rummelige og gode dæk. Den har to almindelige offi­

cerskahytter med en messe placeret før den høje kahyt og som giver lys

i agterskibets beboelse ved hjælp af krystalglas. En god idé. Som en

konsekvens af dette er officererne underbragt meget bedre end i de

svenske skibe, som for hovedparten kun har lave kahytter og et mindre

rum ovenpå til skibschefen.

15. januar

Læste hele dagen. Drak the om aftenen med Elliot og

diskuterede de politiske forhold i England.

16. januar

Mr. Howald, en af Schimmelmanns medhjælpere, af­

hentede mig i vogn for at vise mig fabrikkerne

(las manufacturas).

Først beså vi en bomuldsfabrik eller Manchester-fabrik, som den kal­

des. Vi så en maskine, der kartede bomulden, sammensat af forskel­

lige hjul, genial og nyttig, fremskaffet fra England. Man fortalte mig,

at den bedste bomuld til fremstillingen kom fra Amerika. Vi så også

valkemøller. Alt drives af heste, fordi man ikke har vandkraft. Vi beså

også spinderihaller, hvor adskillige kvinder med maskiner på italiensk

manér spandt bomulden. I en anden fik bomuldsstofferne påtryk. Et

andet sted tilskar de stofferne. Vi var også igennem væverierne, hvor

de vævede manchester-klæde. Jeg tror der var omkring 70 vævestole.

Der udføres arbejde på denne klædefabrik svarende til en værdi af

60.000 rigsdaler om året. Alt sælges. Den er under Schimmelmanns

direktion og er etableret i 1782.

17. januar

Min pige, tjenestepigen, kom kl. 8. Hun lagde sig i sen­

gen, og vi blev der indtil kl.

IOV

2

,

hvor vi fik the. Hun var tilfreds med

3 rigsdaler. Læste »Voyage Pitoresque de la Greece« af Choiseul.

18. januar

Hjemme hele dagen. Skrev og læste. Om aftenen sam­

men med Souza, hvor vi diskuterede litteratur og politik. Hos min

pige, tjenestepigen, der havde ventet på mig. Natten gik godt. Hun fik

5 rigsdaler om morgenen.

19. januar

Tidlig op for at se på ridning på Ridebanen eller den

overdækkede manege på Slottet, hvor der var mange mennesker. Det

er en fornøjelse at se. Med Spengler aflagde jeg endnu et besøg på

Kunstkammeret og på Det kgl. Bibliotek. Biblioteket var lukket. På

museet sad jeg i Tycho Brahes stol.

20. januar

En herlig dag. Jeg opsøgte Mr. Anker for at gå en tur

på voldene sammen med ham. Vi gik over Amager-broen for nærmere

at tage øen af samme navn i øjesyn. Jeg bemærkede, at den er opdyr­

14

157