Previous Page  156 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 156 / 211 Next Page
Page Background

synes ikke at være meget liv i den almindelige havn. Vi så dog et stort

skib forlade havnen på vej til Antillerne. Spiste hos Souza, hvor jeg

kom i lærd selskab. Suhm, professor Abildgaard (sandsynligvis N. A.

Abildgaard 1743-1809), hofmarskallen

(el premier escudero del Rey)

Biilow (Johan Biilow 1751-1828), den svenske minister baron d’Albe-

dyhll (Gustaf d’Albedyhll 1758-1819), den preussiske gesandt Mr.

Weguelin (legationssekr. Johann Daniel von Weguelin) etc.

11

. januar

Var hjemme og læste »Lettres sur le Dannemarc« som

forekommer mig mere at være en panegyrik over regeringen end en in­

struktiv redegørelse for landets tilstand. Man har fortalt mig, at den

ikke er andet end et modstykke til »An Account of Denmark« som er

skrevet af den tidligere engelske minister her i landet, Lord Moles-

worth, og som jeg har lånt af Elliot for at læse. Læste hele dagen, da

det var så tåget, at man ikke kunne se mere end 6 skridt foran sig.

12

. januar

Læste i Molesworth, hvis fremstilling er pålidelig,

præcis og smagfuld. Så vidt jeg kan se, er det billede, som han giver af

sin periode, identisk med tilstandene nu. Denne bog har jeg læst med

stor fornøjelse. Man taler meget om en almindelig uro inden for Mari­

nen, som min ven Kaas sammen med andre officerer har fremkaldt

som følge af fabrikmester

(Constructorgeneral)

Gerners (Henrik Ger­

ner 1741-87) død, der indtraf netop, som jeg ankom til byen. Han var

en fortjenstfuld mand. De siger, at han døde af ærgrelse over, at den

nuværende marineminister Rosenkrantz støttede hans rival Mr. Sti­

bolt, som er blevet udnævnt i den andens sted. Det nuværende styre

synes at være meget svagt.

13

. januar

Læste hjemme i Tycho Hoffmanns værk om berømte

danske mænd »Hombres Yllustres de Dinamarca«.

14

. januar

Kaas hentede mig for at vise mig resten af Holmen. Vi

beså Marinearsenalet med 8 meget store sale, hvortil kommer yder­

ligere 2. Her fandtes et særlig magasinrum for hvert skib og fregat i

flåden, med deres numre anbragt på døren ind til hvert af dem, på

samme måde som i Karlskrona. Alt er meget velholdt og ordnet. I den

øverste etage opbevares takkelage, sejl og våben etc. På den nederste

raperter, køkkengrej, brugsgenstande etc., blandt disse findes et

sværd, som kaldes Peter den Stores, fordi denne monark tog den op i

hånden for at undersøge den, da han besøgte Holmen. Vi blev sejlet

ombord på JUSTITIA på 74 kanoner, som forekom mig smuk indven­

Hans Chr. Bjerg

156