153 / 211
En revolutionær turist
guld og sølv) og af en gammel nordmand, som levede 146 år (Christian
Drakenberg) og af andre, som jeg ikke kender. Vi passerede gennem 5
andre afdelinger, hvor der opbevares billeder, dyr, mineraler, emal
jer, skulpturer, elfenbensting og træting etc. og en samling af voksgen
givelser af de forskellige danske regenter. Et udmærket portræt af
Kardinal Mazarin af Rubens. Det, der overraskede mig mest af alle
disse sjældenheder, er de to berømte guldhorn, som kaldes de tønder
ske (fundet ved Tønder), og som er af rent guld. Jeg tror, at de har
været instrumenter, der er blevet spillet på i forbindelse med offer
handlingerne. Det særlige ved disse er figurerne og skrifttegnene, der
er anbragt hele vejen rundt. Meget lig vore egne monumenter (vel i
Sydamerika), især dem man finder hos mexikanerne. En enestående
ting ved hvilken man kan se lighederne i disse folks civilisationer. Det
andet horn er lidt mindre end det førstnævnte, men ligner det ellers.
De er begge fundet i Jylland af en ung bondepige i nærheden af lands
byen Gallehus. Der er endnu et i sølv, som uden tvivl er blevet an
vendt som drikkehorn. Det fortælles, at en ånd (engel?) har givet det
til Othon, den første hertug af Oldenborg, hvorfor det kaldes det ol
denborgske horn. Spiste i grev Bernstorffs hjem, til hvilket jeg var
inviteret. Familien Krüdener var der også. Kl. 3 kom Elliot også med
familie, så sammen med familien Bernstorff var vi 22 ved bordet.
Konversationen drejede sig bl. a. om de nordiske folk, som af romerne
var blevet kaldt skytherne
(scitas).
Hr. Suhm (P. F. Suhm 1728-98),
som er en højlærd inden for nordisk historie, forsikrede mig, at fin
nerne er efterkommere af disse skythere. Kl. 5 tog jeg hjem sammen
med Krüdener. Kl. 6 gjorde jeg visit hos Souza, den portugisiske mini
ster. Hjemkommen læste jeg om Danmark. Min pige ønskede ikke at
komme for at sove med mig af frygt for den nidkære portner. Han
kender hende ikke engang. Hvor latterligt! Efter at have begået noget
umoralsk!
7.
januar
Besøgte sammen med Elliot grev Moltkes palæ, der er
nabo på den ottekantede plads til den russiske residens, hvor jeg bor
(Amalienborg Plads, af Miranda kaldet
El Octagono =
den ottekan
tede). En søn og Spengler viste os rundt i samlingerne, fordi greven
var indisponeret. Vi beså den naturhistoriske samling, som er opstillet
meget smagfuldt og som indeholder smukke og sjældne ting af alle
arter. Hvilke sjældne konkylier! Skønne sølvting fra Kongsberg. Der
153